Maskinkørekortet

Maskinkørekortet er et web baseret værktøj der har til formål, at forbedre oplysningsniveauet omkring arbejdsmiljø og sikkerhed i Træ- og Møbelindustrien.

Med udgangspunkt i dette websted er det muligt at finde det mest relevante materiale indenfor Træ- og Møbelindustriområdet omkring arbejdsmiljø, maskinsikkerhed og maskinbetjening.

Maskinkørekortet er et gratis tilbud til alle - specielt rettet mod personer med interesser indenfor Træ- og Møbelindustrien.

Materialet der findes her kan anvendes frit og helt uden forpligtigelser - og det er kun et krav at man registrer sig, hvis man ønsker at erhverve et personligt Maskinkørekort.


Det personlige Maskinkørekort er dokumentation på, at indehaveren har bestået teoretiske og praktiske prøver omkring arbejdsmiljø, maskinsikkerhed og maskinbetjening gældende for en eller flere af fagets maskiner.

Kørekortet indgår blandt andet, som en obligatorisk del af undervisningen på flere erhvervsskoler og støttes af Træets Uddannelser samt Træets Arbejdsmiljøudvalg.

Anvendelse

Kørekortet er opbygget med en generel teoretisk del om arbejdsmiljø, samt en teoretisk og en praktisk del til hver maskintype.

Det anbefales at den teoretiske prøve om generel arbejdsmiljø først gennemføres - så denne er bestået før den praktiske prøve til maskinerne afvikles.

Der er fri adgang til at tage kørekort til maskinerne i den rækkefølge der passer bedst til den enkelte.

De teoretiske prøver erhverves via dette websted. Prøverne indeholder en række spørgsmål til hver maskintype, der skal besvares korrekt for at bestå prøven. Der vil være 4 svarmuligheder til hvert spørgsmål, hvoraf kun en er den rigtige.

Den praktiske prøve kan gennemføres enten på en Tekniske Skole eller på en virksomhed. Forudsætningen for at bestå en praktisk prøve er:

  • at prøven gennemføres i overværelse af en instruktør
  • at instruktøren efterfølgende bedømmer prøven som bestået.
Fakta
Alle oplysninger, der skal anvendes for at besvare de teoretiske prøver til Maskinkørekortet, kan findes i materialet på dette websted.

Er du i tvivl om, hvordan du navigerer rundt i systemet, kan du finde flere oplysninger, hvis du klikker på linket her Linker til hjælpesiden

Krav til udstyr

Det program du bruger til at vise sider fra Internettet er din browser. Der findes flere browsere, og de har hver især forskellige styrker og svagheder. Det kan derfor forekomme at det materiale der fungerer upåklageligt i en browser - ikke vises som tiltænkt i en anden.

Maskinkørekortet er afprøvet med følgende browsere :


Browserne Maskinkørekortet er testet med, er alle gratis og kan frit downloades / installeres på din pc. Klik på et logo herover for at komme til deres respektive download side.

Generelt vil vi anbefale Firefox 1.5 og Internet Internet Explorer 6.0 som de browsere, der er bedst til at afvikle Maskinkørekortet. Firefox byder på flest funktioner mens Explorer er mest udbredt - i begge virker samtlige funktioner i Maskinkørekortet.

I Netscape 8.0 virker samtlige funktioner også - mens det i Opera 8.5 ikke er muligt at benytte den navigationsmenu, som fremkommer når der klikkes med højre musetast.

Maskinkørekortet er desuden udformet sådan, at du får den bedste oplevelse med en skærmopløsning på 1024 x 768 eller højere. Du kan sagtens anvende en lavere opløsning, men det vil betyde, at du ikke har alt materiale synligt og at du skal "scrolle" i de enkelte kolonner.

Her kan du hente den seneste version af Firefox Her kan du hente den seneste version af Internet Explorer Her kan du hente den seneste version af Netscape Her kan du hente den seneste version af Opera