Generelt om arbejdsmiljø

Et godt arbejdsmiljø betyder mere tilfredse og mere produktive medarbejdere. Det viser talrige erfaringer fra virksomheder, der systematisk har arbejdet med at forbedre arbejdsmiljøet.

gen1_1.jpg

Alt for mange medarbejdere kommer desværre til skade eller bliver nedslidte i den danske Træ- og Møbelindustri, og der er ingen, der ønsker at komme ud for en ulykke eller at blive nedslidt.

Hvordan mindskes risikoen for ulykker og nedslidning?

Den mest effektive måde at forebygge ulykker og nedslidning på er ved:

  • At der allerede i planlægningen tages hensyn til arbejdsmiljøet
  • At medarbejderen får en god introduktion og instruktion
  • At virksomheden har en klar arbejdsmiljø der siger at det ikke er ok at tage chancer med sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen
  • At ledere og medarbejdere udviser omtanke og hensyn
Fakta
Det er en afgørende forudsætning for et godt arbejdsmiljø, at det daglige arbejde med sikkerhed og sundhed organiseres godt og effektivt og prioriteres højt

Hvad siger arbejdsmiljøloven?

Arbejdsmiljøet i Danmark bliver reguleret efter arbejdsmiljøloven med tilhørende bekendtgørelser.
Læs mere om arbejdsmiljøloven

Arbejdsmiljøloven er en "rammelov" der indeholder generelle bestemmelser. Loven udfyldes af bekendtgørelser, anvisninger og vejledninger. Herudover findes der branchevejledninger der udarbejdes af branchearbejdsmiljørådene.

Træ- og Møbelindustrien er tilsluttet Branchefælleskabet for arbejdsmiljø i industrien BFA-I.

Virksomhedernes sikkerheds og sundhedsarbejde

Lovens kapitel 2 indeholder bestemmelser om virksomhedernes sikkerheds og sundhedsarbejde, hvoraf det bl.a. fremgår at:

    • Virksomheder med 1-9 ansatte skal samarbejdet for sikkerhed og sundhed ske ved løbende direkte kontakt og dialog mellem arbejdsgiveren, de ansatte og eventuelle arbejdsledere.
    • Virksomheder med 10 ansatte eller derover skal organisere sikkerheds- og sundhedsarbejde i en arbejdsmiljøorganisation bestående af 1 eller flere arbejdslere og 1 eller flere valgte arbejdsmiljørepræsentanter med arbejdsgiveren eller en repræsentant for denne som formand.
    • Arbejdsgiveren skal hvert år i samarbejde med de ansatte og arbejdslederne tilrettelægge inholdet af samarbejdet om sikkerhed og sundhed for det kommende år og fastlægge, hvordan dette skal foregå. I virksomheder med en arbejdsmiljøorganisation sker tilrettelæggelsen i samarbejde med denne.

Læs mere i bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhedsarbejde.

gen6_1.jpg

Arbejdsmiljøgruppen(erne) er grundlaget for virksomhedens arbejdsmiljøarbejde. Arbejdsmiljøgruppen skal arbejde for at løse arbejdsområdets sikkerheds – og sundhedsproblemer. Endvidere skal gruppen løbende iagttage og kontrollere arbejdsmiljøet for at forhindre at der opstår problemer.

Læs mere om samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højest 9 ansatte i AT-vejledning.

I virksomheder med 10-34 ansatte i AT-vejledning.

I virksomheder med over 34 ansatte i AT-vejledning. 

Fakta
I virksomheder med 35 ansatte eller mere skal der ud over arbejdsmiljøgruppe endvidere oprettes arbejdsmiljøsudvalg

Hvem har efter arbejdsmiljøloven ansvaret for arbejdsmiljøet

Arbejdsgiveren er ansvarlig for at:

  • Planlægge og tilrettelægge arbejdet, så arbejdet kan udføres lovligt og sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
  • Ansvarlig for, at arbejdet faktisk udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

De ansatte har pligt til at medvirke til:

  • Arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige inden for deres arbejdsområde.
  • De foranstaltninger, der træffes for at fremme sikkerhed og sundhed, virker efter deres hensigt.

Arbejdslederen skal:

  • Medvirke til at arbejdsforholdene under alle forhold er sikkerheds og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige.
  • Kontrollere at de foranstaltninger der træffes for at fremme sikkerhed og sundhed, virker efter deres hensigt.
  • Afværge fare for ulykker eller sygdom på grund af fejl eller mangler som han er eller burde være bekendt med.

Læs mere om de almindelige pligter efter lov om arbejdsmiljø.

Fakta
Alle i virksomheden skal ifølge loven samarbejde om at gøre arbejdsmiljøet så godt som muligt - derfor har du som ansat også et ansvar for et godt arbejdsmiljø på virksomheden.
Både Arbejdsgiveren, - arbejdslederen og ansatte kan straffes ved overtrædelser af lovens bestemmelser.

Arbejdstilsynets tilsyn af virksomhedernes arbejdsmiljø

screening.jpg

Den 1. januar 2012 blev der indført regler om at Arbejdstilsynet skal gennemføre risikobetonet tilsyn i alle virksomheder, der ikke er arbejdsmiljøcertificerede.
 
Tilsynet er et kortvarigt besøg, hvor arbejdstilsynet fokusere på relevante arbejdsmiljøproblemer i branchen.

Virksomheden vil blive ringet op mellem 1 og 4 måneder inden tilsynsbesøget, men selve tilsynsbesøget vil være uanmeldt.
 
Hvis Arbejdstilsynet vurderer at virksomheden ikke lever op til lovens krav, vil der blive fulgt op med et nyt tilpasset tilsyn eller evt. et detailtilsyn med fokus på et konkret og afgrænset arbejdsmiljøproblem på virksomheden.
 
Her kan du læse mere om Arbejdstilsynets tilsyn.

Hvorfor introduktion og instruktion af nye medarbejdere ?

introduktion.jpg Nyansatte medarbejdere er mere udsatte for ulykker end erfarne medarbejder.

Derfor er det vigtigt at den nyansatte får en god introduktion til virksomheden og en grundig instruktion i den eller de arbejdsprocesser som den nye medarbejder skal arbejde med.

Hvad er en god introduktion til virksomheden?

Introduktion til virksomheden handler om alle de forhold, der er forbundet med at starte i et nyt job på en virksomhed:

  • Præsentation af kolleger
  • Rundvisning på virksomheden
  • Orientering om arbejdstider
  • Osv.

introvirksomhed.jpg

Hvad er en god instruktion til arbejdet?

Instruktion til arbejdet handler om de forhold, der har at gøre med det konkrete arbejde, den nyansatte skal udføre. Det formelle ansvar for denne instruktion ligger hos arbejdsgiveren, men det behøver ikke at være ham, der videregiver instruktionen. Det kan også være arbejdslederen, den erfarne kollega eller arbejdsmiljørepræsentanten. De personer der foretager instruktion og oplæring har et særlig ansvar og bør gennemgå oplæring / uddannelse på virksomheden, som sikre at dårlige / uhensigtsmæssige vaner og adfærd ikke videregives til nyansatte.

Fakta
Det faglige og det sikkerhedsmæssige er i centrum for instruktionen - den nyansatte skal vide:
  • Hvordan arbejdet skal udføres på en sikker måde
  • Hvor faremomenterne på arbejdspladsen findes
  • Hvorfor der skal være afskærmet
  • Hvorfor virksomhedens særlige sikkerhedsbestemmelser skal overholdes

Skilte som instruktion

introarb.jpgBrug af skilte kan være et godt supplement til instruktionen Skilte:

  • Skal laves i en størrelse, der er let at få øje på,
  • Skal fremstilles i materiale der er stabilt, evt. af pap eller plast.
  • Skiltet bør beskyttet mod omgivelserne ved laminering eller lignende.
  • De skal placeres et sted ved arbejdspladsen eller på maskinen, hvor de er iøjnefaldende.
  • Teksten skal være let forståelig og gerne illustreret med billede eller tegning

Læs mere  i BFA-I vejledning fra træ og møbelindustriens om Introduktion, instruktion, oplæring og tilsyn.

Værkstedets 10 bud (GVP)

gvp.jpg God værkstedspraksis (GVP) handler om, hvordan vi hver især - ofte alene ved vores adfærd og holdning - kan bidrage til at skabe et bedre arbejdsmiljø. Formålet er at give et positivt præg på vaner, holdninger og adfærd blandt medarbejderne så arbejdsulykker undgås og arbejdsmiljøet forbedres. GVP er i al sin enkelthed et spørgsmål om at medarbejderne og ledelsen skal se fornuftigt på produktionsprocessen som en helhed.
Der indgår mange faktorer, maskiner, værktøj, materialer, og ikke mindst arbejdspladsens indretning.

Fakta
Arbejdsmiljø handler først og fremmest om holdninger
Sikre arbejdspladser kommer nemlig ikke af sig selv. De findes kun på de virksomheder, hvor der er en klar holdning til, at man vil have et godt og sikkert arbejdsmiljø.
En holdning der betyder at arbejdsgiver, arbejdsleder, og medarbejder alle gør en aktiv indsats for at planlægge arbejdet fornuftigt, og for at fastlægge og ikke mindst overholde de nødvendige sikkerhedsregler

Herunder er oplistet 10 regler for GVP - god værkstedspraksis, der er værd at huske:

1

Jeg holder orden på arbejdspladsen

2

Jeg stiller krav til andres værkstedspraksis

3

Jeg tager instruktion og oplæring alvorligt

4

Jeg sætter kun maskiner i gang, som jeg er 100% fortrolig med

5

Jeg kører kun med maskiner, hvor alle bevægelige dele er sikret, så arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt

6

Jeg bruger de personlige værnemidler, der er påkrævet

7

Jeg bruger løftevogne, kraner og andet løftegrej

8

Jeg går ind for jobrotation for at undgå ensidigt gentaget arbejde (EGA)

9

Jeg rengør med støvsuger

10

Jeg tager min del af ansvaret for, at sundhed og sikkerhed er i orden

Påklædning i Træ- og Møbelindustrien

Arbejdstøj kan være årsag til arbejdsulykker, derfor skal man være opmærksom på:

  • Arbejdstøj med løsthængende ærmer eller andre løsthængende dele af tøjet
  • Løsthængende hår
  • Brugen af handsker under arbejdet ved en træbearbejdningsmaskine, som kan blive fanget af bevægelige maskindele

Det er fristende at bruge trykluft til rengøring af tøj men det er ikke tilladt.

Fakta
Det er generelt forbudt at anvende handsker ved maskinbetjening

Handsker må dog benyttes ved maskiner, som er specielt sikret, så handskerne ikke kan komme i berøring med maskinens bevægelige dele (roterende aksler, skærende værktøjer, drivremme osv.)

Hvilken betydning har orden og ryddelighed på arbejdspladsen?

affald.jpgMaskiner og lokaler skal gøres rene med en støvsuger eller eventuelt med en sugeslange fra spånudsugningsanlægget. Fjern altid affald ved maskinerne så hurtigt som muligt for at undgå, at man kommer til at snuble eller glide i det. Desuden skal gangene holdes fri, så man let og ubesværet kan bevæge sig rundt i lokalet - og det uden at risikere at komme til skade.

Fakta
Rengøring i Træ- og Møbelindustrien skal altid ske ved støvsugning
Der må ikke anvendes trykluft eller foretages anden rengøring der hvirvler støv ud i lokalet

Personlige værnemidler

Hvordan og hvornår anvendes personlige værnemidler?

Der skal anvendes egnede personlige værnemidler hvis arbejdet ikke kan planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Personlige værnemidler kan for eksempel være:

  • Beskyttelseshandsker
  • Forklæde
  • Beskyttelsesdragt
  • Øjenværn (briller eller ansigtsskærm)
  • Åndedrætsværn
  • Værnefodtøj
  • Høreværn

vaernemidler.gif

For alle personlige værnemidler gælder det, at det er vigtigt at bruge de rigtige værnemidler, i forhold til det arbejde der skal udføres.

  • Se altid i arbejdspladsbrugsanvisningen, hvilke personlige værnemidler der skal benyttes før arbejdet påbegyndes.
  • Brugeren af et personligt værnemiddel skal være omhyggeligt instrueret i brugen.
  • Når du anvender personlige værnemidler så husk at kontrollere at disse er CE-mærkede (Denne mærkning er en garanti for at produktet opfylder fastsatte normer)

Læs mere i AT-bekendtgørelse om personlige værnemidler .

Fakta
Personlige værnemidler kan i særlige tilfælde benyttes som eneste foranstaltning, typisk ved enkeltstående arbejdsprocesser af kortere varighed, for eksempel blanding af lakker og lime.

Værnefodtøj

sikkerhedssko2.jpgVærnefodtøj skal udvælges så der tages hensyn til, at fodtøjet har de rette værneegenskaber

Herudover skal fodtøjet vælges ud fra følgende forhold:

  • Temperatur
  • Fugtighed
  • Underlagets beskaffenhed (ujævnt, hårdt, glat mv.)
  • Gående eller stående arbejde.

Det betyder eksempelvis, at det er bedre at bruge fodtøj med en sål, der absorberer "stød" samt at bruge fodtøj, som sidder ordentlig fast, hvis man arbejder på ujævnt underlag. Værnefodtøj skal desuden være tilpasset den enkelte bruger og dennes behov, sidde fast og have en god pasform. Værnefodtøj med beskyttelseståhætte (stålindlæg)skal bruges, hvor der er risiko for:

  • Klemning
  • Fodskade fra faldende genstande
  • Hvor der håndteres eller arbejdes med tunge og uhåndterlige genstande, dvs. over 16-20 kg.

Des mere skarpkantet og hård genstanden er, jo større er risikoen for skader. Her vil det være tilrådeligt at anvende værnefodtøj også når der arbejdes med emner med en lavere vægt end det før angivne.

  • Værnefodtøj med værnesål bruges, hvor der er risiko for at træde spidse eller skarpe emner, f.eks. søm og glasskår, op i foden gennem en almindelig sål.
  • Ved arbejde på stiger, trapper, armering o.l. underlag eller ved arbejde, hvor man går meget, bør der bruges værnefodtøj med en smidig sål og separat hæl.
  • Kombination af beskyttelsestålhætte og værnesål vil normalt være nødvendigt i bygge- og anlægsbranchen.

Læs mere i AT-vejledning om værnefodtøj

Fakta
Sikkerhedssko skal bruges, hvor der er risiko for klemning, eller hvor der er risiko for fodskade fra faldende genstande eller emner der kan trædes op i foden. Værnefodtøj skal som hovedregel altid anvendes i Træ- og Møbelindustrien.

Høreværn

horevaern_lille.jpgStøj kan som regel reduceres med tekniske løsninger på maskinen, men er det ikke muligt at sænke støjen til det tilladte niveau, skal arbejdsgiveren stille høreværn til rådighed. Høreværn skal være tilpasset den person, som bruger det.

Med hvert høreværn skal bl.a. følge oplysning om, hvor meget det dæmper og ved hvilke frekvenser. Dette gør det muligt at vurdere, hvilke høreværn (evt. flere typer) der dæmper støjen tilstrækkeligt. Den enkelte bruger kan derefter vælge det høreværn, der er "bedst", blandt høreværn med tilstrækkelig dæmpning.

  • Hvis et høreværn skal beskytte effektivt, skal det bruges hele tiden mens man udsættes for støj. Selv en kortvarig fjernelse af høreværn i støjende omgivelser nedsætter beskyttelsen betydeligt.
  • Høreværnet skal desuden bruges korrekt og vedligeholdes ordentligt. Hvis ovennævnte forudsætninger ikke opfyldes, kan man højst regne med, at beskyttelsen bliver ca. 10 dB.
  • Høreværn skal være CE- mærkede, og af pakning og brugsanvisning skal bl.a. fremgår: fabrikantnavn, typebetegnelse, nummer på den standard det er godkendt efter, dæmpningsværdier ved forskellige frekvenser og anvisning på opbevaring og vedligeholdelse.

Høreværn findes i to varianter, som ørepropper og ørekopper. Ørepropper, der indsættes i øregangen, kan være engangs- eller genbrugspropper udført som formbare ørepropper, der kan tilpasses øregangen. Formbare ørepropper af glasdun- eller skumplast kan ikke anbefales da de på grund af ukorrekt isætning ofte ikke yder den nødvendige beskyttelse. Der findes også formfaste ørepropper der passer til forskellige øregangstværsnit eller som kan formes/tilpasses individuelt. Skal den nødvendige beskyttelse og komfort opnås, er det er vigtigt at få den rigtige størrelse af formfaste propper, husk at der kan være forskel på højre og venstre øre så prøv ørepropperne i begge øre. Ørekopper omslutter og dækker øret. Ørekopper holdes på plads af en indstillelig bøjle eller et indstilleligt bånd, som kan tilpasses hovedet. De skal slutte helt tæt for at virke optimalt. Ørekopper kan fås med indbygget elektronik, som sørger for at begrænse og regulere lyden inde i høreværnene. Tætningsringe (vulster) på ørekopperne bør kontrolleres regelmæssigt, og de bør udskiftes, så snart de begynder at stivne, eller hvis de beskadiges. Arbejder du et sted hvor både beskyttelseshjelm og høreværn er påbudt, findes der ørekopper til montering på hjelme.

Læs mere i At-vejledning om høreværn

Læs mere i BFA-I vejledning om høreværn

Fakta
Høreværn skal udleveres af arbejdsgiveren ved støj på 80 db eller derover
Ved støj over 85db og derover er det påbudt at anvende høreværn

Øjenværn

oejenvaern.jpgØjnene er det mest følsomme organ der har direkte kontakt ud til den omgivende luft. Det betyder, at det er ekstremt vigtigt at undgå at få farlige kemiske stoffer og materialer i øjnene. Mange skadestuebesøg fra arbejdspladsen skyldes, at man har fået noget i øjnene.

  • Derfor skal øjenværn skal altid anvendes ved arbejde eller ved ophold på steder, hvor der er risiko for at blive ramt af flyvende partikler, sprøjt fra væsker eller udsættelse for ætsende gasser og dampe samt udsættelse for skadelig stråling
  • Øjenværnet skal sidde fast, uden at stænger eller hovedbånd klemmer eller snærer, brugerne skal med andre ord kunne benytte øjenværnet uden at skulle være generet af at bære dette.
  • Hvis der ikke er behov for et lufttæt øjenværn, skal der være ventilation, så det ikke dugger, og så huden kan ånde.
  • Der skal selvfølgelig altid være mulighed for at skylle øjnene på arbejdspladsen. Man kan ikke nøjes med at skylle under en almindelig vandhane, så enten skal man have indrettet sin vandhane så den kan bruges. Ellers må man hænge øjenskylleflasker op rundt om i virksomheden (sådan gør langt de fleste virksomheder).

Læs mere i At-meddelelse om øjenværn

Fakta
  • Skal hele ansigtet beskyttes, anvendes ansigtsskærm
  • Almindelige briller gør det ikke ud for beskyttelsesbriller
  • Arbejdstilsynet stiller krav om, at personlige værnemidler til ansigtet, øjnene eller luftvejene skal begrænse brugerens synsfelt og syn mindst muligt

Åndedrætsværn

aandedraetsvaern.jpg Åndedrætsværn findes i to typer, en luftforsynet og et filtrerende

Et luftforsynet åndedrætsværn forsynes med frisk luft fra en kompressor eller stationær trykbeholder. Et filtrerende åndedrætsværn filtrerer den skadelige forurening fra indåndingsluften. Det kan fx være en filtermaske, hvor man selv trækker luften gennem filtret eller en turbomaske, hvor en lille motor i bæltet trækker luften gennem filtret.

Læs mere i At-vejledning om åndedrætsværn.

Fakta
Brug af åndedrætsværn må kun forekomme hvis arbejdet ikke på anden måde kan planlægges, tilrettelægges og udføres forsvarligt
  • filteret åndedrætsværn må kun benyttes i 3 timer om dagen
  • luftforsynet åndedrætsværn og filteret åndedrætsværn med turbo enhed må benyttes hele dagen

Hvad med nødhjælpsudstyr?

Der skal være nødhjælpsudstyr til rådighed, hvor der kan opstå behov for det, for eksempel

  • Nødbruser, hvor der er risiko for forbrænding, ætsning eller oversprøjtning med sundhedsfarlige stoffer og materialer
  • Øjenskylleudstyr, hvor der er risiko for at få stænk i øjnene.
Fakta
Nødhjælps- og beredskabsudstyret skal jævnligt kontrolleres og vedligeholdes (suppleres)

Hvordan anvendes sikkerhedsskilte?

I vores færden på virksomheder inden for Træ- og Møbelindustrien blive vi vejledt af forskellige sikkerhedsskilte som skal advare, forbyde, påbyde eller anvise os til at gøre det rigtige. Sikkerhedsskiltene skal:

  • være synlige og veloplyste
  • være placeret i umiddelbar nærhed af den konkrete risiko der advares i mod eller oplyses om

Når den situation, der begrundede opsætningen af sikkerhedsskiltet, ikke længere foreligger, skal skiltet fjernes.

Klik her for at se

Læs mere i AT-bekendtgørelse om sikkerhedsskiltning og anden form for signalgivning.

Hvad er Arbejdspladsvurdering (APV)?

APV er virksomhedens redskab til at systematisere kortlægning, prioritering og gennemførelse af løsningen af arbejdsmiljøproblemer. Se Arbejdstilsynets side med spørgsmål og svar om APV.

  • Fakta
    En APV skal altid omfatte:
  • en kortlægning af virksomhedens arbejdsmiljø
  • en vurdering af de kortlagte problemer
  • en prioritering af problemerne
  • en handlingsplan, der beskriver, hvordan, hvornår og af hvem problemet løses
  • en opfølgning på at problemet løses, og hvor evt. erfaringer kan bruges fremadrettet

Virksomheden kan overveje at lade emner fra den årlige arbejdsmiljødrøftelse og APV undersøgelsen, indgå som et fælles redskab for arbejdsmiljøarbejdet. For inspiration se branchevejledning om APV og årlige arbejdsmiljødrøftelser. Her findes også eksempel på skema til kortlægning og handlingsplan, der kan kopieret direkte til brug på virksomheden.

Skemaet, indeholder en række arbejdsmiljømæssige forhold, der hver for sig vurderes ved kortlægningen. Kortlægningen foregår f.eks. ved, at de pågældende arbejdspladser, arbejdsprocesser, eller afdelinger gennemgås , sammen med den eller de ansatte, der er involveret i det arbejde, der skal vurderes. Det kan være forhold, hvor virksomheden har behov for bistand fra eksterne rådgivere. Denne bistand kan f.eks. være at vurdere omfang og risiko ved et problem samt at foreslå løsninger.

Fakta
  • Alle virksomheder med ansatte inden for Træ- og Møbelindustrien skal udarbejde en APV
  • APV-processen skal revideres løbende, eks. hvis der sker ændringer i arbejdet eller arbejdsprocesser og arbejdsmetoder der har bedydning for arbejdsmiljøet, og ellers senest hvert tredje år
  • Der er krav om, at APV`en skal være skriftlig og at medarbejderne skal inddrages i udarbejdelsen af denne

Hvad er ensidigt gentaget arbejde (EGA)?

ega.jpgVed EGA udfører man få enkle arbejdsopgaver, typisk

  • I et højt tempo
  • Over længere tid og ofte også i fastlåste stillinger
  • Belastning sker samme sted på kroppen, typisk arme, skuldre og nakke


Læs mere i AT-vejledning om EGA

Fakta
Typiske arbejdsområder med EGA er:
  • sortering
  • ilægning
  • fratagning


Mange af disse arbejdsrutiner slider hårdt på kroppen og kan give smerter og sygdomme i lænden, nakken, skuldre og arme.

Hvordan forebygges EGA?

For at undgå EGA kan man:

  • Nedsætte tid ved samme arbejdsoperation. F.eks. ved jobrokering, varierende arbejdsoperationer, hvor man ikke belaster samme sted på kroppen.
  • Automatisere de mest belastende arbejdsoperationer
  • Uddanne lederne og medarbejderne I at designe arbejdsdagen, så der bliver varierede arbejdsoperationer

Hvordan kan løfteskader opstå?

Løfteskader kan opstå ved:

  • Et enkelt tungt løft
  • En stor daglig løftemængde
  • Foroverbøjning eller vrid i ryggen og nakken
  • Mistet balancen eller fodfæstet
  • Pludselige uventede bevægelser

Hvordan forebygges løfteskader?

lcftegrej.jpgSkader forårsaget af løfte arbejde kan bl.a. være diskusprolaps, hold i ryggen eller slidgigt. Ved løft er det derfor en god ide at forebygge ved at vurderer løftet FØR der løftes, samt at anvende god løfteteknik og arbejdsteknik. Derudover kan den daglige løftemængde nedsættes f.eks. ved hjælpemidler som sakseborde, løftevogne og vacuumløftere. Ved velplanlagt produktionsflow kan man nedsætte antallet af håndteringer.

Fakta
Eksempler på årsager til løfteskader er:
  • de mange manuelle og ofte tunge løft
  • skub og træk af vogne og paller
  • ilægning og fratagning

Læs mere i AT-bekendtgørelse om manuel håndtering. 

Hvor meget må man løfte pr dag?

Ved optimale forhold bør ingen alene løfte en byrde på over 30 kg. eller en samlet daglig løftemængde på over 6 tons.

Fakta
Maksimal daglig løftemængde:
  • Over 6 tons ved arbejde tæt ved kroppen (foregår stort set aldrig)
  • Op til 6 tons underarmsafstand ca. 30 cm fra kroppen
  • Op til 3 tons arms afstand ca. 45 cm fra kroppen

Hvilken betydning har rækkeafstanden?

Når man rækker langt efter noget, belaster man nakke, skuldre og lænd. Hvis man gør det over en længere periode, overbelaster man muskler og led i de nævnte områder. Typiske arbejdsområder med lange rækkeafstande er stabling, montering og pakkelinier. Undgå belastningsskader ved at:

  • Nedsætte rækkeafstanden
  • Automatisere så manuel håndtering undgås

Herunder ses skema til vurdering af byrdens vægt i relation til rækkeafstanden. raekkeafstand.gif

Læs mere om ergonomi i Træ- og møbelindustriens vejledning om ergonomi.

Læs mere i AT-vejledning om løft, træk og skub.

Alenearbejde i Træ og Møbelindustrien

Der er ikke et generelt forbud mod at arbejde alene, men ved alenearbejde er der særlige krav til sikkerhed og forebyggelse.

Fakta
Alenearbejde er ikke en risikofaktor i sig selv, men det er nødvendigt at den ansatte der arbejder alene altid kan tilkalde hjælp

Hvad er alenearbejde?

Der udføres alenearbejde, når man er den eneste, der er tilstede på arbejdspladsen eller hvis man er alene i en afdeling i en større virksomhed, hvor det er svært at få fat i en leder eller en kollega.

Fakta
I træindustrien kan alenearbejde f.eks. forekomme, når man arbejder alene på et fjerntliggende lager, ved overarbejde, holdrift o. lign.

Hvor er alenearbejde ikke tilladt

Der er en række opgaver, hvor man ikke må arbejde alene. Som eksempel kan nævnes:

Arbejde, hvor der er fare for at styrte ned
I lukkede rum og kanaler
I områder uden radiokontakt
Arbejde i siloanlæg (inspektion, tømning og reparation)
Særlige reparationsarbejder udenfor normal arbejdstid
Ved arbejde, hvor der er klemningsfare eller fare for at hænge fast (valsesammenløb o.lign)
Ved specielle driftsforhold – bl.a. rengøring – hvor sikkerhedsanordninger helt eller delvist er afbrudt

Risikovurdering ved alenearbejde

Der skal laves en risikovurdering i form af en APV som skal have særligt fokus på de risici, der er i forbindelse med alenearbejde. Ved vurdering af risiko skal der tages hensyn til, at der skabes størst mulig tryghed for medarbejderne. Risikovurderingen skal bl.a. forholde sig til om:

  • Der er lavet fyldestgørende APV med særlig fokus på alenearbejde, som indeholder handlingsplaner og sikkerhedsinstruktioner for udførelse af alenearbejde
  • Arbejdet kræver særlig instruktion, viden eller andre forudsætninger
  • Der anvendes farlige maskiner og værktøjer
  • Der er retningslinjer for, hvilke opgaver der ikke må udføres alene
  • Der er beskrivelse af tilkaldemuligheder, evt. overvågningssystemer, sikkerhedsudstyr og andre forhold, der gør medarbejderen tryg ved at arbejde alene
  • Der er effektiv kontrol med funktion, tilsyn og vedligehold af diverse sikkerhedssystemer
  • Det er sikret, at der er tilrettelagt personalemøder, så medarbejderne har mulighed for kontakt til kollegaer og ledere
  • De medarbejdere der KUN arbejder alene, har mulighed for at deltage i personalemøder og andre relevante fora
  • Alle medarbejdere er bekendt med sikkerhedsinstruktioner og sikkerhedssystemer ved alenearbejde
  • Der er en veldefineret og kendt beredskabsplan i tilfælde af ulykker
  • Der er den nødvendige belysning (og nødbelysning)
  • Der er effektive afspærringer/markeringer til farlige områder, så man forhindrer, at medarbejderen bevæger sig ind i det farlige område
  • Der er effektive afspærringer ved niveauforskelle
Fakta
For at vurdere om et arbejde kan udføres alene, skal arbejdsmiljøorganisationen lave en risikovurdering af den konkrete opgave med speciel fokus på alenearbejde.

Forholdsregler ved alenearbejde

Ved alenearbejde skal der altid træffes forholdsregler som sikrer trygge arbejdsforhold og forhindrer at medarbejdere udsættes for unødig frygt for alenearbejde. Desuden skal de sikre, at medarbejderen har mulighed for at tilkalde hjælp eller blive savnet. Alarm og kaldesystemer er en af de forholdsregler som virksomheden kan træffe i forbindelse med alenearbejde. Behovet for alarm og kaldesystemer afhænger af den risikovurdering virksomheden har foretaget. 2 eksempler på alarmer og tilkaldesystemer.
Hvilket system der skal anvendes afhænger af den risiko der er ved arbejdet:

  • Systemer medarbejderen selv kan aktivere ved sikkerhedsopkald eller fare.
  • Systemer, hvor andre kan følge alenearbejdet og reagere, hvis der sker noget utilsigtet. Dette system kræver en overvågningsaftale.

Systemerne kan med fordel kombineres.

Fakta
Med effektive kalde-, overvågnings- eller alarmanlæg kan det normalt sikres, at den ansatte må arbejde alene

Hvad skal man som ansat selv gøre?

  • Orientere sig om virksomhedens retningslinjer for alenearbejde og følge dem
  • Anvende tekniske hjælpemidler og personlige værnemidler, hvor det er påkrævet
  • Altid overholde alle gældende sikkerhedsbestemmelser
  • Holde sig orienteret om bl.a. virksomhedens sikkerhedsarbejde ved f.eks. at deltage i personalemøder m.m.
Fakta
Man skal altid kontakte arbejdsmiljøgruppen, hvis der er forhold ved arbejdet, der ikke er sikkerheds- eller sundhedsmæssigt i orden.

Læs mere i Træ- og møbelindustriens vejledning om alenearbejde.

Børn og unges arbejde

Børn og unge tilhører en særlig udsat gruppe i træ- og møbelindustrien.
De er ofte helt uden erfaring og skal derfor først til at lære, hvordan man begår sig på en arbejdsplads.
Børn og unge endnu ikke er fuldt udvoksede og derfor mere sårbare over for de arbejdsmiljøpåvirkninger de udsættes for.
Børn og unge er gode til at ”kopiere” de ældre kollegaers adfærd på arbejdspladsen, derfor bør de kun instrueres af medarbejdere med den rigtige og gode sikkerhedsmæssige adfærd.

Fakta
Det er vigtigt, at børn og unge lærer virksomhedens sikkerhedsforskrifter.
Grundig introduktion og instruktion er en forudsætning for børn og unges arbejde i Træ og Møbelindustrien.

Arbejdets udførelse

Er man under 18 år, må man ikke beskæftige sig med farligt arbejde. Det indebærer i praksis, at der er en række arbejdsopgaver de ikke må udføre.
De må ikke arbejde med visse tekniske hjælpemidler, stoffer og materialer, og de må ikke udsættes for sundhedsskadelige fysiske påvirkninger. Det er de færreste børn og unge, der kan overskue de fulde konsekvenser af deres handlinger.
Det gælder både den umiddelbare ulykkesrisiko og de mere langsigtede konsekvenser for helbredet.

Fakta
Pas godt på de unge, det er vores fremtid det gælder.

Læs mere i Arbejdstilsynets vejledning om unge.

Hvad må børn og unge beskæftige sig med.

Træets Arbejdsmiljøudvalg har udarbejdet en vejledning som giver et klart billede af hvad børn og unge må og ikke må i træ- og møbelindustrien. Vejledningen indeholder 2 tjeklister som er delt op i én for børn og unge mellem 13 – 14 år og én for børn og unge mellem 15 – 18 år, som Ikke er undervisningspligtige

Fakta
Virksomheden skal underrette forældre til 13 - 14 årige samt unge, der er undervisningspligtige; om arbejdstidens længde, eventuelle sundhedsfarer og om hvilke sikkerhedsforanstaltninger der er foretaget.

Læs BFA-I vejledning om børn og unge.

Hvis ulykken / nedslidningen alligevel skulle ske

Hvis uheldet skulle være ude og du eller en kollega bliver ramt af en ulykke / nedslidning skal virksomheden:

  • Klarlægge årsagen / årsagerne
  • Iværksætte foranstaltninger der kan forhindre eller minimere risikoen for at noget tilsvarende kan ske igen
  • Hvis ulykken bevirker at den tilskadekomne har mere end en fraværsdag ud over ulykkesdagen, skal ulykken anmeldes til arbejdstilsynet senest ni dage efter første fraværsdag
Fakta
Ved en arbejdsulykke:
  • skal arbejdsmiljøorganisationen inddrages i undersøgelsen af ulykken
  • skal der afholdes et ekstraordinært arbejdsmiljøudvalgsmøde, med den aktuelle hændelse som det eneste punkt på dagsordnen
Gå til: