Generelt om stoffer og materialer

Træstøv

traestov.jpg

Påvirkning af støv fra træbearbejdningsprocesser kan medføre:

  • irritation af slimhinder i øjne og luftveje
  • forøget risiko for at få kronisk bronkitis
  • høje koncentrationer af træstøv gennem længere tid kan være kræftfremkaldende

Træstøv virker forskelligt fra person til person og derfor er det individuelt hvordan og hvor kraftigt man påvirkes.

Fakta
Grænseværdien for træstøv i arbejdslokalet er fastsat til 1 mg. Pr kubikmeter luft, målt over en 8 timers arbejdsdag.

Terpener

Ved bearbejdning og opvarming af nåletræ frigøres terpener. Efter bearbejdning vil træet fortsætte med af afgasse terpener, eksempelvis under oplagring.  Terpener er et stof der sidestilles med vegetailsk terpentin, indånding og kontakt med terpener, kan være sundhedsskadelig.

Læs mere om terpener i Træ- og Møbelindustriens branchevejledning om Stoffer og materialer.

Skimmelsvamp

Skimmelsvamp kan forekomme stort set alle steder, men ved optimale vækstbetingelser breder de sig kraftigt, og kan være sundhedsskadelige. Det er ikke unormalt at støde på skimmelsvamp i forbindelse med f.eks. renoveringsarbejde.

Læs mere om skimmelsvamp i Træ- og Møbelindustriens branchevejlednig om Stoffer og materialer.

Behandlingsprodukter

behandlingsprodukter.jpg

Lakker, lime, imprægnering og bejdser, udgør den anden store risiko for kemiske påvirkninger i branchen.

Produkterne kan indeholde organiske opløsningsmidler, som kan medføre

  • Hjerne- og nerveskader
  • Luftvejslidelser

Nogle opløsningsmidler kan være skadelige for forplantningsevnen (reproduktionsskadende) og kræftfremkaldende.

Læs mere i At-vejledning om at arbejde med stoffer og materialer

Fakta
Især tropiske træsorter er kendt for at fremkalde allergiske reaktioner

Når træet er imprægneret, bejdset, limet eller lakeret før bearbejdningen, kan medarbejderne blive udsat for en kemisk støvbelastning, som stammer fra behandlingsprodukterne

Hvis man først er blevet overfølsom eller allergisk over for et stof, er det for livstid og man kan derfor ikke arbejde med stoffet længere

Du kan finde flere oplysninger i Træ- og Møbelindustriens branchevejledning om stoffer og materialer.

Særligt for gravide og ammende

Vær særligt opmærksom på, om gravide og ammende udsættes for organiske opløsningsmidler, for eksempel fra lakker og lime. Opløsningsmidlerne kan overføres fra den gravide til fosteret og barnet med risiko for skadelig påvirkning. Metalforbindelser, bekæmpelsesmidler og svampemidler kan både skade fosteret og forplantningsevnen.

For ammende er det især kemiske påvirkninger der kan udgør en fare for det nyfødte barn.

Fakta
Det er en god ide at lave en politik for gravide medarbejdere, hvor man på forhånd har vurderet, hvilke arbejdspladser, der kan betjenes af gravide uden risiko for den gravide eller fosteret

Hvis der er tvivl om de kemiske belastningers størrelse eller omfang, kan den gravide eller ammende henvises til en arbejdsmedicinsk klinik

Du kan finde flere oplysninger om gravides og ammendes arbejdsmiljø i: 

Træ- og Møbelindustriens vejledning om gravide og ammende 

AT-vejledning om gravides og ammendes arbejdsmiljø

BFA-I vejledning fra autolakererbranchen (principperne er de samme for andre brancher) om gravide

Påvirkninger, hvor og hvornår?

paavirkninger.jpg

I Træ- og Møbelindustrien udsættes man for påvirkninger fra sundhedsskadelige stoffer og materialer ved en lang række arbejdsprocesser. Herunder er oplistet de arbejdsprocesser man skal være særlig opmærksom på:

Proces

Kemisk belastning

Maskinbearbejdning

Træstøv fra savning, fræsning, slibning, pudsning o.l. Støv fra overfladebehandling ved mellemslibning.

Lakering

Organiske opløsningsmidler fra isocyanatlakker og syrehærdende lakker, acrylater fra UV-hærdende lakker, vandfortyndbare lakker der også indeholder organiske opløsningsmidler.

Limning

Lime, der indeholder formaldehyd, lime med organiske opløsningsmidler, isocyanat / PU-lime, epoxylime, fugematerialer.

Træimprægnering
og bejdsning

Produkter med organiske opløsningsmidler og produkter der indeholder svampegifte, olier og bejdser.

Rengøring og smøring

Træstøv fra støvspredende rengøringsprocesser, rengøringsprodukter der indeholder organiske opløsningsmidler, smøremidler der indeholder organiske opløsningsmidler.

Forebyggelse, hvor og hvordan?

forebyggelse.jpg

Ved forebyggelse af de sundhedsskadelige kemiske påvirkninger er vigtigt det at behandle følgende områder:

  • Effektiv instruktion
  • Udskiftning af farlige stoffer og arbejdsmetoder med mindre farlige
  • Indkapsling af processen
  • Procesventilation
  • Almen ventilation
  • Personlige værnemidler.
  • En vigtig kilde til viden om de kemiske stoffer er leverandørbrugsanvisninger.
Fakta
En af måderne at begrænse den kemiske påvirkning i virksomheden på er at indføre renere teknologi, herunder at gøre brug af substitution. Særlig oplagt er det at vælge renere teknologi, når man anskaffer nye anlæg og maskiner

Læs mere i Arbejdstilsynets vejledning om grænseværdier for stoffer og materialer

Hvad er en Leverandørbrugsanvisning?

leverandoer.jpg

Leverandøren skal udarbejde leverandørbrugsanvisning på stoffer og materialer der skal klassificeres efter Miljø- og Energiministeriets regler, som f.eks. farlige kemiske stoffer og produkter og farlige bekæmpelsesmidler.

  • Leverandøren af et farligt stof eller materiale skal forsyne det med en letforståeligt leverandør-brugsanvisning på dansk.
  • Leverandørens brugsanvisning skal altid være dateret

Leverandørens brugsanvisning skal have følgende overskrifter og indeholde oplysninger om de 16 punkter, som er vist i tabellen herunder.

Leverandørbrugsanvisningens 16 punkter

1

Identifikation af stoffet/materialet og fremstiller, leverandør eller importør,
herunder oplysning om handelsnavn, et eventuelt produktregistreringsnummer (PR-nr.) tildelt af Arbejdstilsynet samt anvendelsesområder.

2

Sammensætning/oplysning om indholdsstoffer,
herunder de stoffer og materialer, der er klassificeringspligtige efter Miljøministeriets regler.

3

Fareidentifikation.

4

Førstehjælpsforanstaltninger.

5

Brandbekæmpelse, herunder oplysninger om forholdsregler ved brand

6

Forholdsregler over for udslip ved uheld,
herunder oplysninger om forholdsregler ved spild.

7

Håndtering og opbevaring,
herunder oplysninger om sikkerhedsforskrifter ved oplagring.

8

Eksponeringskontrol/personlige værnemidler,
herunder oplysninger om forholdsregler ved udsættelse for stoffet eller materialet og om brug af personlige værnemidler.

9

Fysisk-kemiske egenskaber.

10

Stabilitet og reaktivitet,
herunder oplysninger om egenskaber ved opvarmning og brand.

11

Toksikologiske oplysninger (sundhedsfarlige egenskaber),
herunder oplysninger om eventuelle symptomer ved indtagelse eller optagelse i organismen.

12

Miljøoplysninger.

13

Bortskaffelse herunder oplysninger om forholdsregler ved bortskaffelse.

14

Transportoplysninger.

15

Oplysninger om regulering,
herunder oplysninger om fx anvendelsesbegrænsninger, krav om særlig uddannelse, særlige krav til alder mv.

16

Andre oplysninger

Hvad er en arbejdspladsbrugsanvisning?

arbejdspladsbrugsanvisning1.jpg Arbejdspladsbrugsanvisningen, er Leverandørbrugsanvisningen suppleret med oplysninger om anvendelsen af produktet i den aktuelle arbejdssituation.

Det vil sige en samling af relevante leverandørbrugsanvisninger plus en instruks, der sammenskriver de konkrete forhold, der gør sig gældende på den pågældende arbejdsplads.

  • Formålet med arbejdsplads brugsanvisninger er at ansatte skal kende de farer, der er forbundet med brugen af stoffet eller materialet, og især kende foranstaltningerne imod disse farer.
  • Det er vigtigt, at man ved, hvilke risici der er ved brug af kemiske produkter. Arbejdsgiveren skal udarbejde en arbejdsplads brugsanvisning, som omhandler virksomhedens lokale forhold for anvendelse af stoffet eller materialet.
  • Den skal udarbejdes på baggrund af oplysningerne i leverandørbrugsanvisningen og eventuelle tekniske datablade.
Fakta
Læs altid arbejdspladsbrugsanvisningen, inden arbejdet påbegyndes
  • når der arbejdes med stoffer og materialer er det vigtig at følge arbejdspladsbrugsanvisningen, som giver oplysninger om førstehjælpsudstyr, slukningsmateriale, punktudsugning, værnemidler m.m.

Hvor der er mulighed for at vælge imellem to eller flere stoffer eller materialer, skal arbejdsmiljø og det ydre miljø tages med i overvejelserne.

Der skal altid vælges stoffer og materialer, der er i overensstemmelse med den tekniske og økonomiske udvikling.
Stoffer og materialer, der kan være skadelige for medarbejdere og miljøet, må ikke anvendes, hvis det kan erstattes af et ufarligt eller mindre generende stof eller materiale

Fakta
Der er krav om substitution, hvis et stof kan erstattes af et tilsvarende stof der er mindre farligt.

For den enkelte medarbejder, der kan være udsat for sundhedsskadelige kemiske stoffer og materialer, drejer det sig om:

  • at undgå kontakt med øjnene
  • at undgå kontakt med huden
  • at undgå indånding og indtagelse
Fakta
Vælg arbejdsmetoder og indret arbejdspladsen så hensigtsmæssigt som muligt
  • i nogle tilfælde skal der vælges lukkede systemer eller indkapsling
  • i andre tilfælde skal der vælges effektive ventilationsløsninger
  • i særlige tilfælde kan man blive nødsaget til at vælge personlige værnemidler, eller en kombination af flere muligheder

Hvilke krav er der til arbejdspladsbrugsanvisningen?

hvem_hvad.jpg

  • Den skal supplere de 16 punkter fra leverandørbrugsanvisningen med virksomhedsrelevante oplysninger.
  • Den skal være let forståelig.
  • Den skal være på dansk. For ansatte, der ikke forstår dansk, kan det være nødvendigt at udarbejde en brugsanvisning på andre relevante sprog.
  • Den skal udarbejdes på grundlag af oplysninger i leverandørbrugsanvisningen og eventuelle tekniske datablade.
  • Den skal udarbejdes i et samarbejde mellem arbejdsgiver og arbejdsmiljøorganisationen.
  • Den skal beskrive virksomhedens lokale forhold for anvendelse af stoffet eller materialet.
  • Den skal ajourføres med ændringer i leverandørens brugsanvisninger og virksomhedens egne erfaringer.
  • Den skal dateres og eventuelt nummereres for at sikre, at den nyeste arbejdspladsbrugsanvisning benyttes.
  • Dette skema sammen med en leverandørbrugsanvisning udgør samlet set en arbejdspladsbrugsanvisning.

Hvem gør hvad omkring arbejdspladsbrugsanvisningen?

Arbejdspladsbrugsanvisningerne udarbejdes i samarbejde med arbejdsmiljøorganisationen.

Indhold og udseende skal være i overensstemmelse med arbejdstilsynets standardblanket.

Arbejdspladsbrugsanvisningen udarbejdes til arbejdspladsen, hvor leverandørens oplysninger sammenskrives med de krav, arbejdets udførelse i virksomheden stiller til værnemidler, afsug, brandberedskab m.m.

Fakta
Det er arbejdsgiveren der har ansvaret for:
  • udarbejdelsen af arbejdspladsbrugsanvisningen
  • indholdet i arbejdspladsbrugsanvisningen
  • at alle medarbejdere er instrueret og oplært, så de kan udføre deres arbejde forsvarligt
  • at medarbejderne har fået en instruktion, der fx betyder, at arbejdspladsens indkapsling og ventilation bruges korrekt
  • at personlige værnemidler vedligeholdes og bruges, så de virker efter hensigten

Læs mere i AT-vejldning om arbejdspladsbrugsanvisninger for stoffer og materialer

Læs mere om arbejdspladsbrugsanvisninger i Træ- og Møbelindustriens brachevejledning om stoffer og materialer

MAL - Koder

malkode.jpg Kodenummeret for et produkt fastsættes under hensyn til samtlige bestanddele i produktet og består af to tal forbundet med en bindestreg.

Tallet før bindestregen angiver de sikkerhedsforanstaltninger, der skal træffes mod indånding af dampe fra produktets indhold af flygtige stoffer, herunder organiske opløsningsmidler

Tallet efter bindestregen angiver de sikkerhedsforanstaltninger, der skal træffes når der er risiko for:

  • At hud og øjne kommer i direkte kontakt med produktet, herunder ved sprøjtetåge
  • At indånde dråber eller støv fra en sprøjtetåge af produktet eller støv fra produktet
  • Utilsigtet indtagelse af produktet.

Når der arbejdes med stoffer der indeholder opløsningsmidler, på flader der er over 30°C, så skal tallet før bindestregen i kodenummeret aflæses mindst et tal højere (tallet før bindestregen) end det tal der er anført på emballagen eller i brugsanvisningen.

Fakta
Vælg altid produkter med laveste MAL-kode

Læs mere i Arbejdstilsynets bekendtgørelse om arbejde med kodenummererede produkter

Læs om kodenumrene i fohold til industriel overfladebehandling i Arbejdstilsynets bekendtgørelse om arbejde med kodenummerede produkter bilag 7

Mærkning af farlige kemiske stoffer og materialer 

Farlige kemiske stoffer og materialer skal mærkes med faresymboler og fare- sikkerhedssætninger der signalere, hvilke slags fare, der er forbundet med håndtering af stoffet eller produktet.
Man siger ofte, at "produktet er klassificeret og mærket i henhold til Miljøstyrelsens regler".

EU-forordningen (CLP) blev indført for at harmoniser EU reglerne for mærkning af farlige kemiske stoffer og materialer med FN´s globale harmoniseringssystem (GHS).

CLP-forordnigen betød bl.a. indførelses af nye farepiktogrammer.

Samtidig erstatter signalordene "Advarsel" og "Fare", de gammelkendte farebetegnelser (lokalirriterende, sundhedsskadelig, yders barndfarlig m.m.).

De gamle risikosætninger erstattes af H-sætninger (Hazard), og de gamle sikkerhedssætninger erstattes af P-sætninger (Precautionary). Som nyt indføres EUH-sætninger, som ikke er en del af det globale GHS, men som kun findes i EU. EUH sætninger indføres for ikke at slække på EU´s eksisterende beskyttelsesniveau.

Efter 1. juni 2017, skal alle kemikalier være mærket efter CLP-forordningen.

Se mere om reglerne og deres betydning for sikkerhedsdatablade og arbejdspladsbrugsanvisninger i Arbejdstilsynets side om de nye regler for mærkning af kemikalier

Se BFA-I´s vejledning om mærkning og klassificering af kemikalier

Fakta
Faresymbolerne skal signalere, hvilken slags fare, der er forbundet med håndtering af stoffet eller produktet


Læs mere om sundhedsskadelige stoffer og materialer i arbejdstilsynets bekendtgørelse om arbejde med stoffer og materialer

Fakta
  • Sikkerhedssætninger uddyber ofte faresymbolets budskab, men kan også tilføje nye informationer om et kemisk produkt
  • De fleste kemiske produkter er en blanding af flere forskellige kemiske stoffer
  • Der er detaljerede regneregler for, hvordan klassificeringen og mærkningen af produkter, der indeholder flere kemiske stoffer, skal være
  • Leverandøren kan ved hjælp af disse regneregler finde ud af, hvordan det blandede produkt, fx en UV-lak skal klassificeres og mærkes

Fareetiket

fareetiket.jpgEn fareetiketten er en etikette der oplyser om et produkts sundhedsskadelige egenskaber. Etiketten skal være på dansk, og skal bl.a. oplyse om:

  • Stoffets eller produktets handelsnavn eller betegnelse
  • Producentens eller importørens navn, firmaadresse og telefonnummer (skal være en EU adresse)
  • Navn(e) på farlige indholdsstoffer
  • Farebetegnelser og faresymboler
  • Signalord (Ny CLP ordning)
  • H-sætninger / EUH-sætninger
  • P-sætninger
  • Evt. Pr-nr. (produktregistreringsnummer)

Herudover er der regler for hvor stor etiketten skal være. Fx gælder, at faresymbolet skal være mindst 10% af etikettens størrelse. For beholdere under 3 liter skal fareetiketten mindst være 52x74 mm. Fareetiketten skal være fast anbragt på emballagen, dog undtagen ganske små emballager, hvor mærkningen kan anføres på en særskilt mærkeseddel, der er fastgjort til emballagen

En etiket skal enten udarbejdes efter Miljøstyrelsens regler for klassificering eller efter CLP-forordningen. En etiket må ikke indeholde elementer fra begge regelsæt.

Fakta
Eksempel: UV-farver og lakker

På fareetiketten for en UV-farve eller lak kan der under indholdsangivelsen optræde navne som "reaktive acrylater", 1,6-hexandioldiacrylat og triethylenglycoldiacrylat - alle navne der indeholder ordet "acrylat".

Fareetiketten på UV-farver og lakker kan indeholde følgende faresætning:

H317 Kan forårsage allergisk hudreaktion

Hvilke sætninger, der konkret er anført for UV-farven eller lakken afhænger af indholdet af bestemte acrylater og evt. også indholdet af andre stoffer i det pågældende produkt

Hvad betyder UN-numre?

UN-numre er anbefalet af de Forenede Nationer (United Nations). De er på fire cifre og udgør et stofidentifikationsnummer. Man kan altså identificere et stof ud fra dets UN-nummer. Ud for hvert UN-nummer gives en række oplysninger for det pågældende stof. Endvidere fås henvisningen til den relevante indsatsgruppe. Indekset er sorteret i UN-nummerorden. Et UN-nummer kan være optaget mere end én gang. Dette beror på, at stoffet kan forekomme eksempelvis i forskellige tilstandsformer, i forskellig farlighed eller med forskelligt indhold af tilsætningsstoffer. Du kan finde frem til et produkts egenskaber ved at indtaste dets UN nummer i et indtastningsfelt via Beredskabsstyrelsens kemikalieberedsskab

Hvad er substitution?

substitution.jpgSubstitution er når en produktionsproces erstattes af en anden type proces der er mindre sundhedsskadelige. Arbejde med stoffer og materialer (kemikalier) skal planlægges og tilrettelægges, så det kan udføres fuldt forsvarligt. Ved planlægningen af arbejdet skal der tages hensyn til følgende principper:

Fakta
  • risiko for arbejdsskader skal imødegås ved at fjerne årsagen
  • risiko skal bekæmpes ved kilden
  • det, der er farligt, skal udskiftes med noget, der er ufarligt eller mindre farligt: Substitution (erstatning)
  • kollektive beskyttelsesforanstaltninger skal foretrækkes, frem for individuelle

    HUSK! Personlige værnemidler er kun en nødløsning

Arbejdsgiverens pligter og ansvar omkring substitution

Arbejdsgiveren skal sikre, at der ikke anvendes kemikalier, der kan erstattes af ufarlige, mindre farlige eller mindre generende kemikalier. Erstatningen skal også foretages selv om arbejdsgiveren dokumenterer, at påvirkningerne fra de farlige stoffer og materialer er ubetydelige. Det farlige kemikalie erstattes af et mindre farligt med i øvrigt uændret teknologi. F.eks. når opløsningsmiddelbaseret lim erstattes af vandbaseret, eller arbejdsprocessen ændres så kontakt med stoffet undgås.

Sådan anvendes substitution

Det viser sig ofte, at kemikalier til samme formål findes flere steder i virksomheden. Oprydning og indførelse af rationelle procedurer for anskaffelse af kemikalier kan medføre en væsentlig nedbringelse af lagrene i virksomhedens forskellige afdelinger. En sanering af stoffer og materialer kan tillige være en stor økonomisk gevinst. Substitutionsprocessen består af følgende tre trin:

  • Den sundhedsmæssige vurdering af kemikalierne
  • Den tekniske vurdering af produktionsprocessen
  • Den samlede sikkerhedsvurdering af proces og kemikalie
Fakta
Når disse tre trin er gennemført, har virksomheden et grundlag for at tage beslutning om, hvilken form for substitution, man med fordel vil kunne gennemføre.

Du kan finde en uddybende beskrivelse af de tre trin i substitutionsprocessen i Træ- og Møbelindustriens branchevejledning om stoffer og materialer 

Risikofaktorer og konsekvenser

risiko.jpgPudsestøv og dampe fra træmaterialer, lim og lakker mv. kan optages i kroppen:

  • Gennem huden via luftveje og lunger
  • Gennem mave-tarmkanalen

Der er specielt en væsentlig teknisk egenskab ved lakken, som udnyttes ved overfladebehandlingen, der er interessant - nemlig lakkens evne til at fordampe, dvs. blive luftformig. Konsekvensen af fordampningsevnen kan give anledning til følgende hændelsesforløb:

  • Opløsningsmidlerne i lakken fordamper
  • Dampene blander sig i luften i arbejdsmiljøet
  • Dampene indåndes
  • Via lungerne optages dampene meget let i blodet
  • Opløst i blodet føres stofferne med kredsløbet rundt i hele kroppen
  • Risiko for hjerne- og fosterskader er til stede
Fakta
Opløsningsmidler kan optages i kroppen og er på grund af deres fedtopløsende egenskaber sundhedsskadelige, specielt for:
  • nervesystemet
  • huden
  • hvis der arbejdes med epoxy, gælder der særlige regler om uddannelse

Bemærk at alt pudsestøv fra træ og træmaterialer anses for at være kræftfremkaldende

 

Transport, opbevaring og bortskaffelse

opbevaring1.jpgTransport og opbevaring af farlige stoffer og materialer på virksomheden:

  • skal foregå så der ikke sker udslip eller spild til omgivelserne
  • bør foregå i lukkede systemer eller i lukkede beholdere

Leverandøren skal oplyse om, hvordan opbevaring kan foregå forsvarligt. Beredskabsmyndighederne har regler for opbevaring af brand- og eksplosionsfarlige stoffer og materialer. Følgende skal overholdes ved opbevaring af farlige stoffer og materialer:

  • Opbevaring skal ske i egnede emballager/beholdere på et sted, som er indrettet til formålet
  • Det skal sikres, at der ikke kan ske sammenblanding med andre stoffer og materialer, som kan medføre farlige reaktioner.
  • Bruges uoriginal, eller emballage/beholdere der før har haft andet indhold, må dette kun ske hvis de først er rengjorte i en stand så de er egnede til indholdet. Herefter skal de mærkes i forhold til nyt indhold. 
  • Det kan være nødvendigt at indrette opbevaringsstedet med mekanisk ventilation, eventuelt som rumventilation.
  • Opbevaringsstedet skal i særlige tilfælde forsynes med passende skiltning efter Miljøministeriets regler, for så vidt angår meget giftige og giftige stoffer og materialer.

Håndtering og bortskaffelse af spild og affald skal planlægges, så det kan foregå uden risiko for påvirkninger. For at hindre spredning af forureningen kan væsker opsuges med egnet opsugningsmateriale, fx sand eller særligt bindemiddel, og overføres til egnede beholdere med låg. Brandfarlige væsker må ikke opsuges med brandbart materiale. Det kan være nødvendigt at indrette opbevaringsbeholdere med udsugning.

Fakta
De ansatte skal være informeret om de farer for sikkerhed og sundhed, der kan være forbundet med håndtering af affaldet, fx eksplosionsfare, brandfare, farlige reaktioner ved sammenblanding med andre stoffer eller fare ved hudkontakt, indånding af dampe, støv osv.

Der skal gives grundig instruktion i, hvordan farerne imødekommes, det vil sige, hvor og hvordan affaldet opbevares forsvarligt, hvad der eventuelt ikke må blandes sammen samt eventuelt behov for ventilation og personlige værnemidler m.m. under håndteringen

Der er særlige regler for mærkning af affaldsbeholdere, der indeholder uhærdede epoxyharpikser og isocyanater eller stoffer og materialer, der anses for at være kræftfremkaldende. Du kan finde en uddybende beskrivelse i Arbejdstilsynets vejledning om stoffer og materialer.

Personlige værnemidler

Der skal anvendes personlige værnemidler hvis arbejdet ikke kan planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

For alle personlige værnemidler gælder det, at det er vigtigt at bruge de rigtige værnemidler i forhold til det arbejde der skal udføres.

  • Se altid i arbejdspladsbrugsanvisningen, hvilke personlige værnemidler der skal benytes før arbejdet påbegyndes.
  • Brugeren af et personligt værnemiddel skal være omhyggeligt instrueret i brugen.
  • Når du anvender personlige værnemidler så husk at kontrollere at disse er CE-mærkede.

Se afsnittet Personlige værnemidler under fanebladet Arbejdsmiljø / Generelt.

Gå til: