Anvendelse

fraeser_arbejder.jpg Fræsemaskinen er en af de mest alsidige træbearbejdningsmaskiner. Den anvendes fortsat til mange forskelligartede arbejdsprocesser på såvel møbel- som bygningssnedkerier. Fræseren er pga. sin alsidighed og manuelle betjening også en af de absolut farligste træbearbejdningsmaskiner. Risikoen for arbejdsulykker opstår hvis sikkerhedsbestemmelserne ikke overholdes nøje.

Læs mere om bordfræsere i Træ-, og Møbelindustriens vejledning om bordfræsemaskiner

De arbejdsopgaver, der hovedsagelig foretages på fræsemaskinen, kan deles op i følgende funktionsområder:

  • notning
  • falsning
  • lige- og profilfræsning efter land
  • tapning
  • fræsning efter skabelon
  • afbrudt fræsning

Hver funktion indeholder derudover mange forskellige varianter.

Fakta
Uanset arbejdsopgave er det af stor betydning for sikkerheden, at der arbejdes med den korrekte periferihastighed i forhold til værktøjet.
På alle CE-mærkede bordfræsere findes en tabel, hvor den ideelle periferihastighed kan findes ud fra værktøjets diameter

Arbejdsfunktioner

De fleste funktioner udføres med faste fræsehoveder eller fræsehoveder med udskiftelige platter. Det ikke tilladt at anvende spændbakker eller firkantet kutter på bordfræseren ved manuel fremføring af emnet.

Når der arbejdes med værktøjets optimale skærehastighed opnås den bedste sikkerhed, den længste standtid og det mindste energiforbrug.

Værktøj der overholder den gældende norm er mærket med et min. og maks. omdrejningsområde, som det er godkendt til at måtte arbejde indenfor

Fakta
Det er ikke tilladt at anvende arbejdshandsker under nogen form for fræsearbejde

Skabeloner

Til fræsning af emner af ulige facon anvendes skabeloner med tilsvarende facon.

Fakta
Skabelon skal generelt altid anvendes når et emnes størrelse eller form gør at der er risiko for, at operatørens fingre/hænder utilsigtet kan komme i kontakt med det roterende værktøj.
Skabelonen udformes med håndtag eller lignende, således at arbejdet kan udføres med fingre/hænder i sikker afstand fra det roterende værktøj. Emnet der bearbejdes fastgøres mekanisk.

modelfraes.jpg Størrelsen og vægten af skabelonen er i høj grad bestemmende for emnets overfladekvalitet samt for operatørens sikkerhed. Er skabelonen for lille og for let, opstår der rystelser/vibrationer, som forplanter sig til emnet og giver derfor dårlig overflade. Samtidig opstår der risiko for, at skabelonen bliver trukket med af værktøjet, med risiko for operatøren.

Skabeloner skal derfor altid være tunge og stabile, så der kan opnås en jævn og stabil fremføring, samt et godt anlæg mod land eller kuglering. Det er altid en god ide at forsyne skabelonen med håndtag, da det giver operatøren et sikkert greb om skabelonen. Som materiale kan anvendes en krydslimet plade, der er formstabil og med stor slidstyrke og hårhed. Det er ofte tilstrækkelig at have en krydslimet plade i bunden af skabelonen, der hvor skabelonen skal have kontakt med kugleringen. Det anbefales at anvende en plade med en tykkelse på mindst 10 mm. Resten af skabelonen kan bestå af for eksempel MDF plade.

Til fastholdelse af emnerne i skabelonen anvendes en kombination af fastmonterende stop og forskellige spændanordninger afhængig af emnet der bearbejdes. For yderligere at mindske risikoen for at emnerne skrider under bearbejdningsprocessen, kan der med fordel limes groft sandpapir eller et lignende materiale på skabelonen, så emnet fastholdes mod dette.

Fakta
Uanset metode skal emnerne kunne fastholdes sikkert i skabelonen under hele bearbejdningsprocessen.

Bearbejdning mod anslag


Et eksempel på fræsning mod anslag uden brug af skabelon er falsning af krumme emner.

Ved bearbejdning uden skabelon hvor arbejdsstykkets kant tjener som anlæg mod anslaget, skal bearbejdningen altid foregå som underfræsning, hvilket betyder at fræseværktøjet er under anslaget.
På denne måde fungerer anslaget også som afskærmning af fræseværktøjet. forland.jpgVed fræsning af rette emner hvor en bearbejdning udføres i hele emnets udstrækning, bruges fræserens land som anslag for emnet - og landet er hermed bestemmende for bearbejdningsdybden.

Fakta
Til bearbejdning af rette emner mod fræserens forland bør der altid anvendes fremtræk.

Grundprofiler

De fleste funktioner udføres med faste fræsehoveder eller fræsehoveder med udskiftelige platter.

De udfræsede profiler kan varieres på utallige måder, men grundformerne, hvorfra de varieres og sammensættes, består af fire forskellige profiler

Fakta
Uanset fræseopgavens karakter, skal afstanden mellem bordhullet i fræseren og værktøjet, altid være så lille som muligt, da dette giver den bedste understøtning af emnet - og dermed den sikreste og kvalitetsmæssigt også den bedste bearbejdning

Opstilling

Før opstillingen påbegyndes skal arbejdspladsen klargøres således at opstilling af maskinen kan foregå fuldt forsvarligt

  • Der skal være rengjort og ryddeligt ved arbejdsstedet
  • Lysforhold skal være så operatøren har ordentligt udsyn til maskinen og de nærmeste omgivelser
  • Maskinen skal være fri for støv og spåner inden den egentlige opstillingsproces påbegyndes
  • Værktøjet skal kunne monteres farefrit
Fakta
Håndværktøjer må ikke være slidte eller defekte, slidt værktøj har dårlig greb og kan derfor miste grebet om bolte og møtrikker, og derved forårsage skade

Længden på spindlerne kan variere. Ved spindler med en arbejdshøjde på over 200 mm skal der anvendes et støtteleje, der monteres på toppen af spindlen hvorved spindlen stabiliseres. Undlades brugen af støtteleje, kan det resultere i, at der ved en lille uligevægt opstår så store svingninger i spindlen, at den bøjer sig og/eller brækker, hvorved der opstår stor farerisiko for operatøren.

Udsvinget på en spindel med opspændt værktøj må ikke overstige 0,2 mm. Du kan kontrollere dette ved hjælp af et måleur opspændt på en magnetisk holder

Skal der foretages en udskiftning af spindlen, skal dette foretages med stor omhu. Urenheder på såvel den koniske del af spindlen som i den koniske udboring, kan medføre, at spindlen spændes skævt og kommer i ubalance. Denne ubalance kan medfører af der ved bearbejdning opstår svingninger i spindlen med risiko for at spindlen bøjer eller brækker. Det samme kan gøre sig gældende ved snavs i mellem mellemlægsringe, værktøjer og omløbsmøtrik.

Fakta
Ved arbejde med spindler med en arbejdshøjde på over 200 mm, skal der anvendes støtteleje.
Anbring altid værktøjet så tæt på spindellejet som muligt, så er opstillingen mest stabil

vaerktojsskift.jpgHerefter udstyres fræseren med værktøj alt efter opgave. Værktøj skiftes ved:

  • at afbryde hovedkontakten
  • at låse spindlen
  • at afmontere evt. påsat værktøj
  • at aftørre mellemlægringe og flanger for støv og spåner
  • at tilpasse værktøjets position på spindlen med mellemlægsringe i forhold til arbejdsopgaven
  • at tilspænde spindlens omløbsmøtrik
  • at løsne bremsen og dreje spindlen med hånden for at sikre at spindlen har rundløb
Fakta
Ved værktøjsskift og værktøjshåndtering, hvor der er risiko for at skære sig, skal der altid anvendes skærefaste handsker.

Nu skal fræserens omdrejningshastighed tilpasses det værktøj der anvendes, sådan at den optimale skærehastighed opnås.

Er hastighederne ikke angivet på maskinen, skal du selv regne ud, hvilke hastigheder de enkelte indstillinger svarer til - man må aldrig prøve sig frem. Du kan ved at måle maskinens remskiver udregne, hvad omdrejningstallet bliver på spindlen

Fakta
Ved forkert indstillet hastighed er der risikoen for skader på værktøj og emne - der i værste fald kan udslynges og skade operatøren.

Prøvekørsel

Inden du gennemfører en prøvekørsel skal du altid kontrollere:

  • at alle afskærmninger er fastspændt og monteret korrekt. Se checklisten for prøvekørsel under afsnittet om generel arbejdsmiljø
  • at fræseren er indstillet til korrekt omløbsretning og omdrejningshastighed i forhold til værktøjet
  • at værktøjet frit kan løbe rundt. Dette gøres ved at dreje spindlen rundt med hånden.
  • at der er åbnet for udsugningen

Når der anvendes tapslæde kontrolleres:

  • at denne er fastspændt og at emnet bliver forsvarligt fastholdt

Når der anvendes fremtræk skal dette altid være afskærmet således at ikke er muligt at komme i kontakt med fremtrækshjulene.
Endvidere kontrolleres:

  • at fremtrækket er fastspændt
  • at det er monteret i korrekt vinkel i forhold til plan og anslag, sådan at trykket på emnet er ens ved ind- og udføring
  • at det trykker tilstrækkelig på emnet efter størrelsen og dybden af udfræsningen: stor udfræsning = stort tryk
  • at emnet kan glide uhindret igennem fræseren
  • at fremtrækket trækker skråt imod anlægget, hvad enten der benyttes for- eller bagland, da emnet herved holdes ind mod anlægget

En god metode til at kontrollere om fremtrækket er indstillet korrekt, er at placere et emne et stykke fra landet under ilægning og så konstatere om dette bliver trukket ind mod landet - sker dette er indstillingen korrekt.
Ved at holde igen på emnet under fremføring kan man ligeledes kontrollere at dette bliver tilstrækkeligt godt fastholdt og fremført. Afprøvningen af fremtrækkets indstilling skal fortages uden at starte fræsespindlen.

Fakta
Efter prøvekørsel anbringes diverse håndværktøj og måleværktøj på deres faste plads ved maskinen.
Vær særlig opmærksom på ikke at bære beklædningsgenstande, der kan være årsag til ulykker

Drift

Kontroller altid at emnerne kan fremføres sikkert ved alle forekommende fræsearbejder. Kontroller emnet inden du starter med at bearbejde det. Revner, gennemgående knaster eller lign. indebære risiko for udslyngning eller tilbageslag af emnet - kasser derfor altid defekte emner

Fakta
Stil dig aldrig bag emnet når du betjener maskinen. En hvis risiko for tilbagekastning af emner, eller dele af emner, kan ikke udelukkes.

Vær opmærksom på din påklædning ikke er løsthængende og vær ligeledes opmærksom på ikke at have løsthængende hår. Ved håndfremføring skal der altid anvendes både lodrette og vandrette trykfødder. Trykfødderne yder beskyttelse mod kontakt med fræseværktøjet, og de sikre at emnernes fremføring forbi fræseværktøjet er jævn og vibrationsfri

Fakta
Ved manuel fremføring af emnet er det ikke tilladt, at anvende spændbakker eller firkantet kutter på bordfræseren.

Anvendelse af land

Fræseren er som standard udstyret med stilbare forland, hvor landet er todelt og individuel justerbar. Forland anvendes typisk ved fræsning af lige emner eksempelvis falsning, notning, profilering og afbrudt fræsning.

Fræsning op af forland kan forgå med både håndfremføring og fremtræk. Ved emner hvor bearbejdningen er gennemgående bør der altid anvendes fremtræk.

Ved visse bearbejdninger især formatfræsning anvendes typisk bagland. Et bagland er en retskinne, der monteres på fræsebordet, som emnerne føres mod under bearbejdning

Ved bearbejdninger, hvor fræseværktøjet fjerner materiale i hele emnets højde, skal udføringslandet indstilles så emnet fortsat er understøttet. Dette gøres ved at forskyde indstillingen mellem indførings- og udføringslandet, så udføringslandet er fremskudt i forhold til indføringslandet i en afstand svarende til det materiale der fjernes.

Det stilbare fræselands to anlæg skal, efter indstilling af arbejdsdybde, stilles så tæt på værktøjet som muligt så der bliver den mindst mulige åbning mellem anlæggene. Med lamelopdelte land er det også muligt at forene anlægshalvdelene over værktøjet, og dermed undgå et hul mellem de to land.

Fakta
Ved bearbejdning mod bagland skal der anvendes fremtræk.

Afbrudt fræsning

afbrudt_fraes_2.jpgEn afbrudt fræsning er når en bearbejdning ikke udføres i hele emnets udstrækning, altså når fræsningen påbegyndes og / eller afsluttes på et givent sted på emnet.

  • Afbrudt fræsning skal altid foregå med hjælpeskabelon der fastholder emnet og bringer operatørens hænder i forsvarlig afstand af værktøjet.
  • Der skal altid anvendes bagstop
  • Emnerne skal altid bearbejdes med modløbsfræsning.
  • Der må aldrig udføres fræsning i frihånd, da det indebære en overhængende risiko for tilbageslag af emnet
  • Der skal monteres en plade over fræserens forland, så emnet også støttes i værktøjsåbningen. Er fræseren udstyret med lamelopdelte land føres disse sammen så der lukkes for værktøjsåbningen.
Fakta
Afbrudt fræsning er forbundet med meget stor risiko for alvorlige arbejdsulykker, hvis ikke sikkerhedsbestemmelserne nøje overholdes.

Falsning

En fals er en åbning, der danner anslag eller befæstelsessted for et modsvarende arbejdsstykke. Ved falsning af lige emner udføres bearbejdningen mod et anslag (land) og der skal anvendes fremtræk.
Der monteres en plade over fræserens forland, så emnet også støttes i værktøjsåbningen - med mindre fræseren er udstyret med specielle land, der muliggør lukning af værktøjsåbingen. Ved falsning af buede emner kan kuglering anvendes,
hvor kugleringen så virker som anslag.

Notning

En not er et spor udfræset i emnet Noter anvendes almindeligvis i forbindelse med en modsvarende nottap eller med en løs fjeder, som derved virker som en samlingsmetode mellem to emner. Hvis ikke fræseren er udstyret med specielle land, der muliggør lukning af værktøjsåbningen, skal der monteres en plade over værktøjsåbningen. Pladen understøtter herved emnet i hele dets længde, og den afskærmer delvist værktøjet mod utilsigtet kontakt. Gennemgående notning udføres altid med anvendelse af fremtræksapparat. Er noten afbrudt skal arbejdet udføres som beskrevet i punkt 11.2 Afbrudt fræsning

Fræsning efter skabelon

Fræsning efter skabelon er når emner fastholdes i og bearbejdes efter model, sådan at modellen er bestemmende for emnets facon

Skabelonfræsning anvendes fortrinsvis til bearbejdning af kurvede emner. Og også i tilfælde hvor emner er så korte eller smalle de ikke kan bearbejdes med fremtræk eller med håndfremføring på forsvarlig vis.

En skabelon er et hjælperedskab til at udføre særlige arbejdsopgaver.

Skabelonen er også en nødvendig sikkerhedsforanstaltning der sikre at arbejdet kan foregå med hænderne i forsvarlig afstand fra det skærende værktøj.

Emner der er kortere end centerafstanden mellem to fremtrækshjul (normalt ca. 150 mm) ikke må bearbejdes med fremtræk, men skal bearbejdes ved hjælp af skabelon.

Der må ikke anvendes håndfremføring uden skabelon, hvis emnerne er så små, at de til maskinen hørende trykanordninger (overtryk og sidetryk) ikke kan anvendes efter hensigten. Ved fræsning af kurvede emner med skabelon, skal anvendes speciel afskærming der forhindre utilsigtet kontakt med værktøjet.

Der findes afskærminger specielt udviklet til formålet.

Afskærmningen skal være indrettet så den kan tilkobles udsugningsanlæget, så spåner og støv kan fjernes effektivt.

Tapning

Tapning anvendes i forbindelse med sammenføjning af emner. Sammenføjningen består normalt af et tapstykke og et modsvarende hulstykke.

Fræseren kan anvendes til tapning, såfremt den er udstyret med tapslæde. Hvis ikke fræseren er konstrueret med rullebord og tapslæde fås tapslæder til eftermontering

Den på eftermonterede tapslæde anvendes, hvor man ikke har tappemaskine eller fræser med påbygget rullebord, til at udføre tappe- og slidsearbejde

Fakta
Tapning af emner kan og må ikke udføres uden tapslæde

Ved tapning spændes arbejdsstykket fast i tapslæden, og denne føres med arbejdsstykket forbi det roterende værktøj. Fremføring af tapslæden kan enten foregå ved håndbetjening eller ved hjælp af trykluft.

Ved såvel slidsning som tapning skal der på tapslædens anlægskant fastskrues en træliste, der rager så langt frem, at værktøjet bearbejder listen nøjagtig på samme måde, som emnet skal bearbejdes. Listen giver herved emnet den fornødne støtte ved bearbejdningsstedet, så der ikke opstår oprifter mv., hvor værktøjet gennembryder træet

Når der skal udføres tappeopgaver på fræseren, afmonteres fræserens normalt monterende land og afskærmning, og en speciel enhed monteres i stedet. Denne enhed giver plads til større værktøjsdiametre end standardenheden, hvilket ofte er nødvendigt da tapværktøjer ofte har en større diameter end andre fræseværktøjer, for at gøre det muligt at lave tappen en vis længde. Med tapværktøjer med en diameter på 180 mm. vil typisk kunne laves en taplængde på ca. 65 mm. afhængning af godstykkelsen på de mellemlægsringe der anvendes.

Enheden skal være indrettet sådan, at den helt indkapsler værktøjet på de tre sider og foroven. Den må på bearbejdningssiden ikke være mere åben end at emnet akkurat kan passere. Enheden skal kunne tilkobles udsugningsanlægget, sådan spåner og støv kan fjernes effektivt.

Vedligeholdelse

fraeser_ren.jpgGenerelt skal fræseren altid vedligeholdes efter de forskrifter, der findes i den for maskinen tilhørende brugsanvisning. En grundig rengjort maskine er af stor betydning for sikkerheden. Regelmæssig rengøring har også en positiv indvirkning på maskinens funktion og holdbarhed. Derfor bør maskinen dagligt rengøres ved støvsugning. Husk at der ikke må anvendes trykluft til rengøring. Ved reparationer og lignende skal hovedafbryderen være frakoblet og låst, så opstart af maskinen ikke kan ske utilsigtet. Derudover skal man være opmærksom på følgende forhold:

  • nødstop skal afprøves inden arbejdet påbegyndes
  • at der ikke er støj fra lejer og bevægelige dele
  • at lejer, bevægelige dele og justeringsanordninger er rengjorte og smurte i henhold til anvisningerne i maskinens brugsanvisning.
  • at bremserne kan standse værktøjet senest 10 sekunder efter maskinen er afbrudt
  • at de elektroniske forbindelser er ubeskadigede
  • at spændingsfaldsudløseren fungerer
Gå til: