Båndsavsklinger

Båndsavsklinger bestå af klodtvalsede, anløbne og slebne stålbånd i forskellige tykkelser og bredder, hvori der er udstandset tænder af forskellig form, afhængig af det skærearbejde, klingen skal anvendes til.

Klingebredde

Klingerne fremstilles i standardbredder fra 3 og op til 400 mm. Her behandles klingebredder op til 45, svarende til den største klingebredde, der anvendes i træindustrien.

De mindste klingebredder anvendes til svejfearbejde; udskæring af kurver og hjørner.

Klingebredden er bestemmende for de mindste kurver og hjørner, der kan skæres med klingen.

Til det øvrige retlinede skærearbejde er maskinens dimension bestemmende for klingebredden.
Fakta
Anvend altid så bred en klinge som praktisk muligt.

Brede klinger ligger bedre an mod båndsavshjulene, modstår bedre arbejdsstykket og presses ikke så let mod bagstyret.

Slidstyrken er større, og vibrationerne i klingen bliver mindre, således at der opnås en renere og bedre snitflade ved retliniet skæring med den maksimale klingebredde

Klingetykkelse

Klingens tykkelse er afhængig af og skal være i overensstemmelse med båndsavshjulets diameter. Er klingen for tyk og dermed vanskeligere at bøje, vil det medføre, at de bøjningspåvirkninger, den fortsat udsættes for ved rotationen, resulterer i springning af klingen.
Fakta
Den korrekte tykkelse på en båndsavsklinge er 1/1000 i forhold til båndhjulets diameter
Ved et båndhjul der er 1000 mm i diameter er den korrekte klingetykkelse 1 mm

Tandformer

Båndsavsklingens tandformer begrænses inden for maskinsnedkeriet til to typer:
  • Hvertandsklinge til almindelig skæring, som kan være deling / flækning af brædder og planker.
  • Hverandentandsklinge til højkantskæring, som kan være deling / flækning af brædder på højkant og til opskæring af tømmer.
De to tandformers egnethed til de foreliggende skærearbejder, er bestemt af træets beskaffenhed, samt af spånvinklen (stødretning), tandhøjden og udlægningen.

Frivinkel

Frivinklen skal være så stor, at tanden er fritskærende, og tandryggen skal files i en ret linie fra tandspidsen til tandbunden.

Frivinklens minimumsgrænse er ca. 20°, herudover kan den tilpasses beskaffenheden af det materiale som klingen anvendes til.

Kilevinkel

Kilevinklen er afgørende for tandens styrke. For at undgå vibrationer i tanden og dermed dårlig snitflade skal kilevinklen være tilstrækkelig stor. Kilevinklen skal derfor ikke være mindre end ca. 45°.
Vejledende kilevinkler for båndsavsklinger
Hårdt træ
Blødt træ
50-60°
45 - 50 °

Spånvinkel

Spånvinklen er den vigtigste vinkel i tandformen og er sammen med udlægning og filing/slibning bestemmende for, hvorledes båndsavsklingen skærer.

En stor spånvinkel bevirker, at tænderne let trænger ind i træet og derved letter fremføringen af emnet og mindsker kraftforbruget.

Bliver spånvinklen for stor, kan det medføre, at tanden bliver for svag, og der opstår vibrationer, som giver en dårlig snitflade og fare for, at klingen springer.

Er spånvinklen for lille, vil klingen arbejde tungt; fremføringen vanskeliggøres, kraftforbruget bliver større, og klingen presses bagud mod klingestyret.

Spånvinklen må så vidt muligt afpasses efter træets beskaffenhed. Til blødt og løst træ kan der anvendes større spånvinkel end til fast og hårdt træ.
Vejledende spånvinkler for båndsavsklinger
Hårdt træ
Blandet arbejde
Blødt træ
0-5°
5-10°
10-15°
Fakta
For stor spånvinkel kan medføre at klingen springer, og eventuelt skader operatøren.

Tandafstand

Tandafstanden er sammen med tandhøjden bestemmende for tandmellemrummets størrelse. Tandafstanden må være stor nok til at føre savspånerne ud af snittet.
  • Tandafstanden til skæring i løst og blødt træ skal være større end til hårdt træ, da savspånernes volumen for blødt træ fylder ca. 6-8 gange så meget som den faste snitmasse
  • Ved hårdt træ fylder savspånerne ca. 3-5 gange så meget som den faste snitmasse.
Til skæring udelukkende i løst og blødt træ, fortrinsvis højkantskæring, vil det være bedst at anvende en hverandentandsklinge.

Denne klingetype er, på grund af det store tandmellemrum, i stand til at føre det betydeligt større spånvolumen, der opstår ved højkantskæring, ud af snittet. Endvidere undgås den store opvarmning af klingen, der ellers let kan opstå, hvis der anvendes en hvertandsklinge.

Tandhøjde

Tandhøjden er afhængig af klingens tykkelse og tandafstanden. For stor tandhøjde i forhold hertil vil medføre vibrationer i tanden og dermed fare for brud i klingen.
Fakta
En tandhøjde på ca. 1 /3 af tandafstanden giver den bedste og mest sikre bearbejdning

Udlægning

Båndsavsklingens tænder skal udlægges til begge sider, således at snittet, der fremkommer ved skæring, er bredere end selve klingens tykkelse.

Er frigangen ikke tilstrækkelig stor, kan klingen ikke skære sig fri, og materialet vil klemme på klingefladerne.

Er klingen ikke udlagt vil det i fleste tilfælde medføre, at klingen springer, eller at der opstår vridninger og skævheder, som meget vanskeligt lader sig rette.

Frigangen der fremkommer ved udlægning bevirker endvidere, at friktionen mellem klinge og snitflade bliver formindsket, så der ikke opstår unødig opvarmning af klingen.

Hvor stor denne frigang og udlægning skal være, er som ved de øvrige forhold ved klingen afhængig af træets beskaffenhed. Bøjning af tanden må ikke foretages for langt nede mod tandbunden.

Dette kan forårsage buler og så stor belastning af tandforsiden, at det kan give revner i klingen med risiko for at denne springer.
Fakta
  • Ved skæring i løst og blødt træ bøjes ca. halvdelen af tandhøjden og ved skæring i hårdt træ ca. 1/3 af tandhøjden
  • Tanden skal bøjes ca. 3-5° skråt mod klingens længderetning for at opnå den længste standtid.
Ved skæring i blødt træ udlægges tænderne ca. halvdelen af klingetykkelsen:
  • Det vil sige, ved en klingetykkelse på 0,8 mm udlægges tænderne 0,2 mm til hver side. Det giver en samlet udlægning på 0,4 mm.
Ved skæring i hårdt træ udlægges tænderne ca. 1/3 af klingetykkelsen:
  • Det vil sige, ved en klingetykkelse på 0,8 mm udlægges tænderne 0,13 mm til hver side, hvilket giver en samlet udlægning på 0,26 mm.
Generelt skal tænderne udlægges så lidt, som det er praktisk muligt for at skære sig fri. Ved båndsavsklinger udlægges et varierende antal tænder afhængig af det skærearbejde, der skal udføres.
  • Til varierende skærearbejde udlægges en tand til hver side, og to bliver stående.
  • Til højkantskæring skal der være større afstand mellem de udlagte tænder for bedre at føre savspånerne ud af snittet. Her udlægges skiftevis fire tænder, og fire tænder forbliver lige.
  • Ved svejfeklinger udlægges en tand til hver side, og 4-6 tænder forbliver lige. I kraft af de få udlagte tænder og den store afstand mellem udlægningen sitrer klingen mindre, og den er lettere at styre i kurverne.
Udlægningen foretages bedst med udlæggertænger, som kan have forskellig udformning.
Fakta
Er klingen ikke udlagt tilstrækkeligt, er der stor risiko for at den springer og eventuelt skader operatøren.

Filing

Opspænding af båndsavsklingen foregår i en fileklo, som kan være med træ- eller stålkæber. Filekloens konstruktion skal være udført således, at klingen under de påvirkninger, filingen medfører, ikke kan vibrere. Opspænding af klingen skal foregå umiddelbart under tandbunden.

Filingen der foretages med en trekantet fil, skal foregå imod tænderne, således at tandstødet files først og derefter tandryggen. Dette for at få ruæggen til at vende fremefter. Ruæggen vil da knække af i starten af skæreprocessen. Tænderne skal ved båndsavsklinger files vinkelret over og må ikke skråfiles da skråfiling vil medføre, at klingen trækker mere til siden under skæring. Der findes båndsavsfilemaskiner, hvor der monteres en trekantfil, som har en bevægelse svarende til den manuelle funktion.

Slibning

Båndsavsklinger kan også slibes maskinelt. Denne form for vedligeholdelse af klinger er den mest anvendte metode.

Slibemaskinen kan indstilles til forskellige tandformer, og til hver tandform indstilles tandafstand, tandhøjde og spånvinkel.

Slibeskiveophænget følger bevægelsen efter en skabelon, således at skiven går ind for at slibe stødet, der efter fremføres en tand, samtidig med at ryggen bliver slebet.

På slibemaskinen kan påbygges et udlæggeraggregat, som er motordrevet

Tandhastighed

Da de fleste båndsave kun har én hastighed, er tandhastigheden (periferihastigheden) bestemt ud fra størrelsen på båndsavshjulene, hvor de mest anvendte størrelser er mellem 600 og 900 mm. i diameter.

Derfor må man ved skæring i forskellige materialer benytte forskellige tandafstande og fremføringshastigheder for at opnå et tilfredsstillende resultat.
Fakta
Båndsavens ideelle tandhastighed er 25 til 33 meter pr. sekund.
Gå til: