Fræseværktøjer

Der findes en stor mængde standard fræseværktøj på markedet til en lang række af fræseopgaver. Herudover kan der specialfremstilles værktøjer til en hver tænkelig opgave. Der findes flere forskellige systemer af værktøjer med påloddede platter og værktøjer med udskiftelige platter. Der findes ingen generel standard der gør værktøjer kompatible på tværs af producenter, hver producent har deres eget system. I dag anvender industrien primært systemer med vendeplatter, hvilket er en fleksibel og i mange tilfælde også den økonomisk bedste løsning. Uanset værktøjets udformning, er der visse geometriske faktorer der skal tages højde for.

Værktøjsgeometri

Ved værktøjsgeometri forstås de vinkler der indgår i et værktøjs konstruktion skal sikre at værktøjet opnår en række egenskaber i forhold til, skærekvalitet, holdbarhed, anvendelighed mv.

Spånvinkel (SV)

Spånvinklen kaldes også stød-, snit-, skære- eller brystvinkel. Denne vinkel har stor betydning for skærekvaliteten og for standtiden på skæret. Spånvinklen er afhængig af, hvilket materiale der skal bearbejdes, og om der fræses på langs eller på tværs af træets fiberretning

Kilevinkel (KV)

Kilevinklen har betydning for skærets standtid. Vinklen bør være mindst ved bearbejdning i bløde træsorter og størst i hårde træsorter og pladematerialer.

Frivinkel (FV)

Frivinklen bør ikke være mindre end 10°. I de fleste tilfælde er FV 12-15°. Ved lille FV er der størst risiko for, at nakken på skæret støder på emnet. Stor frivinkel og stor spånvinkel giver den bedste snit- kvalitet og et lavt energiforbrug, men giver en lav standtid, specielt i hårde træsorter og pladematerialer.

Aksevinkel (AV)

Værktøj med aksevinkel har den fordel, at det laver en mere skærende spån end en almindelig rundkutter, der mere hugger spånen af. Aksevinklen giver et lavere energiforbrug og en længere standtid. Aksevinklen kan med fordel bruges til at få værktøjet til at trække spånen ned eller op, alt afhængig af bearbejdningsbehov og kvalitet.

Slibning

Værktøjer skal slibes inden nedslidningen bliver for stor. Slibning bør finde sted, inden nedslidsningsfasen overstiger ca. 0,1 mm. Dette kan kontrolleres med en lup eller ved at få lyset til at reflektere på skæret. Bliver nedslidningen for stor, skal der slibes meget af skæret, hvilket går ud over skæres levetid og forøger belastningen på værktøjet.

Som en tommelfingerregel kan siges, at et værktøj, der bliver slebet ved nedslidning på 0,1 mm, har en levetid der er 10-30 gange længere end et værktøj, der nedslides til 0,5 mm inden slibning.

Det afhænger også meget af, hvilket materiale der bearbejdes, og om materialet er fri for urenheder, som sand, sten, metalpartikler osv.

Værktøjer, der ikke overskrider de 0,1 mm i nedslidningsfas, giver den bedste overfladekvalitet på det bearbejdede emne.
Fakta
Anvendelse af værktøjer der ikke er skarpe betyder en dårlig overfladekvalitet, et højere effektforbrug og en kortere levetid på skæret. Endvidere medfører det et højere støjniveau og større risiko for udslyngning og /eller tilbagekastning.

Vedligeholdelse af skærende værktøj

Vedligeholdelse af værktøjer kan deles op i flere grupper/ områder:
  • Opbevaring
  • Rengøring
  • Transport
  • Opbevaring

Opbevaring

Opbevaring af skærende værktøj skal altid ske i henhold til leverandørens anvisning. Generelt skal opbevaringen ske på en sådan måde, at værktøjsskærene ikke kommer i direkte kontakt med hinanden.

Endvidere bør opbevaringen tilgodese, at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt at håndtere og transporterer værktøjerne uden risiko for at skære sig.

Platter, skær og værktøjer bør opbevares i den originale emballage.
Fakta
95% af alle snitskadeulykker i træindustrien sker ved håndtering og montering af værktøjer.
Derfor skal der altid anvendes skærefaste handsker.

Rengøring

Ofte har værktøjer, der arbejder i bløde og ”fede” træsorter, tendens til at pakke med harpiks. Dette forøger friktionen betydeligt, og derved sløves værktøjet.

Værktøjer, der pakkes med harpiks, rengøres ofte, det forlænger værktøjets standtid og snitkvalitet. Rengøring kan ske i et ultralydsanlæg, vaskemaskine eller med rensevæsker.

Uanset hvilken metode der benyttes, skal værktøjet efter rengøring olieres let for at undgå rustdannelse. Ved værktøjer med udskiftelige skær skal olien aftørres inden montering af skærene.

For at få de hurtigste værktøjsskift og den bedste kvalitet, kan det anbefales at have et nyt, rent og let olieret værktøj klar.

Hvis platterne skiftes, mens værktøjet sidder på maskinen, er det næsten umuligt at få rengjort alle dele på værktøjet ordentligt, inden de nye platter monteres. Ved montering på maskinen er der også større risiko for, at platter knækker, eller at skæret forskyder sig, så der kun er ét skær, der arbejder. Dette giver dårlig overfladekvalitet, højt energiforbrug, risiko for brud og ubalance i værktøjet.

Endelig er der ved udskiftning af skær på maskinen også større risiko for at ødelægge kærvene på bolte og skruer, så de ikke kan løsnes. Herved opstår der også større risiko for at skære sig ved skift af skær. Rens værktøjet grundigt for slibning. Dette skal ske med et anerkendt renseopløsningsmiddel. Der må ikke skrabes på værktøjet med andre metallegeringer, derved fremkommer ridser i værktøjskroppen, og ligeledes er der risiko for at ødelægge skæret på platterne.
Fakta
Ved udskiftning af skær på platteværktøjer er det vigtigt at alle dele rengøres omhyggeligt inden montagen. Sørg for at alle platter er placeret rigtigt inden de fastspændes - og tilspænd altid kun med det moment, der er angivet af leverandøren.

Transport

Ved transport af værktøjer bør disse altid være placeret i den originale indpakning eller i specielt tilpassede transportkasser. Risikoen for at skære sig er betydeligt mindre ved transport i forsvarlig indpakning. Desuden er der stor risiko for alvorlige skader på værktøjets skær eller krop, hvis værktøjet kun pakkes ind i løst emballage eller papir.
Fakta
Du må aldrig færdes med skærende værktøj, uden at det er forsvarligt emballeret. Ved fald er der stor risiko for alvorlig tilskadekomst

Opbevaring

Opbevaringen af skærende værktøj skal altid ske i henhold til leveradørens anvisning. Generelt skal værktøj altid opbevares i et miljø der sikre det mod rust og irring
Fakta
Når værktøjet ikke er i brug, skal det opbevares på forsvarlig vis, gerne i aflukket værktøjsskab.

Brugervejledning for skærende værktøj

Ved alle leverancer af skærende værktøjer skal der medfølge en vejledning i brugen af det pågældende værktøj.

Vejledningen skal indeholde oplysninger om nødvendige sikkerhedsforskrifter og korrekt anvendelse. Bemærk Sikkerhedsforhold og garantier for værktøj gælder kun, når vejledningen til det pågældende værktøj følges.

Konstruktion

Vejledningen skal indeholde en beskrivelse af værktøjets konstruktion og anvendelsesområde. For eksempel om værktøjet er konstrueret til mekanisk (MEC) eller manuel (MAN) fremføring, hvilket også skal fremgå af mærkningen på værktøjet.

Nmin. og Nmaks.

Alle værktøjer skal være mærket med det maksimale omdrejningstal, Nmaks. Værktøjer til manuel fremføring (MAN) skal derudover mærkes med det minimale omdrejningstal, Nmin.

Ved indstilling og programmering af maskinen er det vigtigt, at det valgte omdrejningstal ikke er højere end Nmaks eller lavere end evt. Nmin
Fakta

Værktøjer må aldrig anvendes ved hastigheder der ligger ud over det minimale - maksimale omdrejningstal, der er påstemplet dette

Værktøjsmontering

Vejledningen skal også indeholde en monteringsvejledning.
  • Boringsværktøjer skal monteres tættest muligt på spindelbryst
  • Værktøj med skaft skal monteres med mindst mulig skaftudhæng
  • Værktøj med cylindrisk skaft skal være påført minimum indspændingslængde. Værktøjets Nmaks. afhænger heraf, derfor skal denne værdi altid overholdes.
Fakta
Før spåntagning skal det kontrolleres, at værktøjet er monteret korrekt, så det ikke løsner sig under drift.

Værktøjsbehandling og opbevaring

Vejledningen skal indeholde en beskrivelse af, hvordan værktøjet opbevares og behandles.

Værktøjet skal løbende kontrolleres for grater og urenheder.

Ved rengøring må kun anvendes rensemiddel efter leverandørens anvisninger. Har værktøjet lidt skade, skal leverandøren kontaktes.

Reparationer og ændringer på værktøj

Værktøjet skal altid slibes af sagkyndige personer med kendskab til konstruktionsprincipper for fastbestykkede værktøjer.

Reparationer og ændringer på værktøjet må aldrig foretages uden aftale med leverandøren.
Fakta
Et værktøjs sikkerhedsforhold kan ændres radikalt, hvis værktøjet ændres eller repareres.

Montering af løsdele

Værktøjet skal altid monteres med originale løsdele. Dimensioner fremgår af styklisten på leverandørens kundetegning.

Varenumrene fremgår enten af stykliste eller følgeseddel.

Kiler og støtteplatter skal altid være monteret med udslyngningsstifter. Kile, skær og støtteplatte sammensættes til en enhed.

Det er vigtigt, at løsdele og plattesæder er rene og oliefrie. Enheden skal monteres i værktøjskroppen og fikseres som vist på kundetegning. Ved fastspænding skal den originale nøgle eller momentnøgle altid anvendes. Skruerne skrues løst mod kilen, indtil der mærkes modstand, derefter spændes skruerne fast med det rigtige moment.
Fakta
Forlængelse af nøgle eller anvendelse af slagværktøj er ikke tilladt.
Skruer skal fastspændes med et moment, der svarer til leverandørens anvisninger.

Rundkuttere

Rundkutter til afretter / tykkelseshøvl.

Her bruges høvlejern fremstilles af HL-stål eller med påloddet hårdmetal (HW).

Den stålkvalitet der skal anvendes, afhænger af det materiale der skal bearbejdes. Høvlejernstykkelser er mellem 2 og 3,5 mm, og høvlejernsbredder er mellem 35- 40 mm.

Derudover er det muligt at anvende vendeknive til afrettere og tykkelseshøvle. Vendeknivenen kan fås i krom, HL og HW stålkvaliteter.
Fakta
Høvlejern skal altid passe til den kutter der anvendes på maskinen.

Rundkuttere til høvle / kehlemaskiner

De rundkuttere der anvendes til rette og høvleoperationner, er opbygget på samme måde som rundkuttere til afrettere og tykkelseshøvle. Derudover findes der forskellige høvlehoveder med raspeskær, vendeplattesystemer og vendeskærssystemer.

Slibning

Slibning af høvlejern kan kun foretages maskinelt, da æggen skal være fuldkommen lige.

For at undgå, at knivene bliver skæve på grund af opvarmning, kan der med fordel anvendes vådslibning.

Løber slibeskiven retvinklet på kniven, dannes en hulslibning, løber slibeskiven parallelt med kniven, bliver kniven planslebet.

Høvlejernet slibes i en kilevinkel på 40°.

Afstrygning af høvlejern

Før knivene monteres i rundkutteren, skal æggen afstryges med en strygesten. Stenen lægges fladt ned på slibefasen og føres over hele fladen med kredsende bevægelser.

Ved denne finslibning bliver graten tyndere og kan, ligeledes med fladt pålagt strygesten, aftrækkes fra jernets forside. Det sidste strøg sker fra jernets fasside.

Efter afstrygning tørres jernene omhyggeligt for olie.
Fakta
Rengør altid knivene efter slibning da tilbageblevne olierester forhindre, at jernene kan spændes helt fast i rundkutteren. Dette medfører risiko for alvorlige ulykker.

Montering af høvlejern i rundkutter

Ved udskiftning af jern i rundkutter skal alle spændeflader renses grundigt. Ved isætning af jern stilles kutteren sådan, at slidsen ligger næsten lodret. Nu monteres fjedre og kile.

Jernet skubbes ned ved hjælp af et stykke træ, og den midterste skrue spændes, således at jernet ikke falder ud, hvis kutteren drejes rundt.

Isætningslæren monteres, og skruen løsnes; herved vil fjedrene presse jernet ud mod isætningslæren. Fastspænding af skruerne skal ske fra midten og skiftevis ud mod begge ender for at undgå, at jernet buer under fastspænding.
Fakta
Når alle jern er monteret, spændes alle skruer efter. Husk at afdække skæret med et stykke træ for at undgå at beskadige hænderne, hvis nøglen smutter. Der må kun anvendes den tilhørende nøgle.

Vendeskærskutter

Der er også udviklet vendeskærsrundkuttere, som anvendes til vendeskærsknive.

Dette system sikrer en meget hurtig udskiftning af jernene på grund af det specielle tilspændingssystem hvor kiler ved centrifugalkraften fastholder knivene.

Vendeskærene fremstilles i krom, HL og HW stålkvaliteter og kan derfor anvendes til alle høvleopgaver i træindustrien.

Hydroværktøj

Alle værktøjstyper med spindelhul, som passer til hydrobøsninger kan monteres på maskinernes spindler.

Hydrobøsninger er udformet med et hulrum, der udvider sig ved, at der bliver presset fedt under højt tryk ind i hulrummet. Da fedt ved sammenpresning ikke kommer til at fylde minde i volumen, bliver tolerancen mellem spindel og spindelhul udlignet, således at værktøjet centrere 100% på spindlen.

Begrundelsen for at anvende hydroværktøjer er, at fremføringshastigheden kan øges uden at forringe overfladekvaliteten når alle skær på værktøjet skærer nøjagtig ens.

Profilerings- og tappeværktøj

Fastbestykket værktøj

Faste værktøjer til høvle- / kehlemaskiner er et stort område. Valget af fast værktøj afhænger af profilets udseende og materialet, som skal bearbejdes.

Skærenes stålkvalitet bestemmes ud fra materialet, som bearbejdes, og hvor stor standtid der ønskes. Værktøjernes stålkvalitet er for det meste HS, HW og PD.

Slibning af fastbestykket profilværktøj

Faste fræseværktøjer skal altid slibes på slibeautomat, idet der ikke, som ved løse jern, er mulighed for at ændre skærets stilling. Derfor skal slibningen være meget nøjagtig, og skærene skal være lige lange.

Det er svært at sige generelt, hvordan alle disse forskellige faste værktøjer skal slibes, men et par retningslinier kan dog gives:
  • Profilværktøjer slibes på stødet
  • Faste notværktøjer slibes på nakken
  • Andre værktøjer slibes efter plattens udformning
Hvor værktøjerne er forsynet med afvisere, slibes disse maks. 1,1 mm under skærecirklen.

Diamantværktøjer

På grund af diamantværktøjets egenskaber, er det bedst egnet til kantbearbejdning af pladematerialer.

Tappe og slidsværktøjer

Tappe- og slidseværktøjerne fremstilles oftest som vendeplatteværktøjer med faste mellemlægsskiver og som nulstillingsværktøjer. Det vil sige, at værktøjerne er konstueret sådan at der ikke skal justeres på spindlerne ved omstilling fra det ene sæt værktøjer til det andet.

Værktøj med udskiftelige skær

Blanketjern med rygfortanding

Blanketjern med rygfortanding anvendes til profilhoveder.

Blanketjernene fås i trestandardbredder, afhængig af hvor stor profildybde der ønskes:
  • en på 50 mm, hvor maksimumprofildybden er 12 mm
  • en på 60 mm, hvor maksimumprofildybden er 20 mm
  • en på 70 mm, hvor maksimumprofildybden er 30 mm
Fakta
Rygfortanding sikrer en nøjagtig og udslyngningssikret montering i værktøjet.

Superprofil

Et andet system er superprofilsystemet, hvor en skæreenhed udgøres af en spånbryder, et profilskær og en støtteplatte.
De tre dele sættes sammen, styret med en stift i spånbryderen og støtteplatten.

Kassetten monteres i et profilhoved, der kan være i forskellige bredder og udformninger, afhængig af profilets udseende.

Derefter fastholdes hele skæreenheden til værktøjskroppen ved at fastspænde pinolskruerne. Dette gøres i henhold til anvisningen, hvor der er angivet et tilspændingsmoment.
Gå til: