Pudse- / slibemateriale

Til maskinel pudsning anvendes i dag næsten udelukkende syntetiske slibematerialer I træ- og møbelindustrien bruges mest :
  • Aluminiumoxid (korund)
    Er det mest anvendte slibemateriale til træpudsning.
    Her skelnes mellem ædelkorund, som er den hårdeste og sprødeste art og normalkorund der er sejere
  • Siliciumkarbid (Kiselkarbid)
    Er hårdere end ædelkorrund og er meget sprødere. På grund af denne sprødhed har siciliumkarbid det største anvendelsesområde indenfor lakslibning, men det kan også anvendes til pudsning af spån-, masonit- og MDF-plader.

Kornstørrelse

Begge sorter knuses og sigtes efter FEPA's normer (en forening for europæiske slibeskivefremstillere), således at kornstørrelserne angives med sigtenumre.

Sigtenumrene er udtryk for antallet af masker pr. engelsk tomme i de anvendte sigter. De er i FEPA's senest standardiserede kornstørrelser betegnet med P (f.eks. P 150, P 120 osv.) Typisk anvendes kornstørrelser fra P40 (grovpudsning) - P400 (lakslibing)

Rygmateriale

Rygmaterialet (selve båndet hvorpå slibekornene er fastgjort) der anvendes er først og fremmest papir. Papiret er en stærk type med en høj trækstyrke.
Til specielle opgaver anvendes også lærred som rygmateriale. Lærred findes følgende typer:
  • X-lærred der er et kraftigt lærred og forholdsvist stift lærred
  • J-lærred der er et tyndt lærred, der er mere fleksibelt, der efter pålimning af slibekornene yderligere kan fleksbehandles for at opnå større smidighed til for eksempel profilpudsning.
  • Desuden bruges også kombinationsmaterialer til særlig hårde pudseopgaver.

Bindemiddel

Bindemiddel anvedes til at fastholde slibekornene til rygmaterialet. Til bindemiddel benyttes forskellige typer plastlim, afhængig af anvendelsesområde. Plastbindemidlet anvendes fordi det har god modstandsevne over for pudsevarme, og derved opnås en god standtid samt en god skæreevne på pudsebåndene.

Strøning

Der skelnes mellem to typer:
  • Tæt/lukket belægning (100 % belægning) er den normalt anvendte belægningstype.
  • Spredt/åben belægning (belægning mellem 70-80 %) anvendes ved pudsning af fede og olieholdige træsorter og andre materialer, der indebærer lukning af båndets overflade, inden slibekornene er slidte.

Efterbehandling

Et specielt toplag lægges på visse produkter ud over de normale for- og efterlimninger. Dette toplag modvirker friktionen og forlænger livslængden på slibematerialet. Zinkekstrat, som er et tørsmøremiddel, er et eksempel på en ekstra topbelægning.

Fleksning

For at øge båndenes fleksibilitet i rygmaterialet føres det færdige pudsebånd igennem en fleksmaskine.

Fleksningen laver mange fine sprækker i bindemidlet mellem slibekornene, og dermed forbedres smidigheden på pudsebåndet.

Ved retfleksning føres pudsebåndene gennem en rulle, der har en vinkel på 90° i forhold til båndets længderetning .

Ved skråfleksning føres pudsebåndene gennem to ruller, der indbyrdes har en vinkel på 45° i forhold til båndets længderetning.

På denne måde opstår der krydssprækker i bindemidlet, hvilketøger båndets fleksibilitet.

Båndsamling

Der benyttes to metoder til at samle pudsebånd alt efter rygmaterialet :
  • Ikke afslebet overlapsamling, som har belægningen tæt på samlingsstedet, anvendes normalt til alle bånd med papirryg.
  • Afslebet overlapsamling anvendes til bånd, hvor rygmaterialet er fremstillet af lærred, for at mindske risikoen for kutterslag. Lærredsmaterialer kan ikke skæres lige så skarpt som papirmaterialer, derfor er det nødvendigt at slibe belægningen væk for at få en tilstrækkelig stor limflade til samlingen.

Antistatisk pudsemateriale

Ved pudsning opstår elektrostatisk opladning af arbejdsstykket, pudsestøvet, maskindele og af maskinoperatøren.

Størstedelen af opladningen beror på materialets elektriske ledningsevne, berøringspunkternes størrelse og antal, hvor hurtigt materialet adskilles samt temperatur og luftfugtighed.

Elektrostatisk ladning forklares simpelt ved, at elektroner vandrer fra et materiales overflade til et andet.

Dette sker på grund af forskel i materialernes tiltrækningskraft på elektronerne. Ved pudsning af træ bliver arbejdsstykket oftest negativt ladet og pudsestøvet positivt ladet.

En del af støvet kommer så nær på arbejdsstykkets kraftfelt, at de elektrostatiske kræfter bliver større end støvets bevægelseskræfter, og støvpartiklerne suges derfor fast på arbejdsstykket. For at modvirke denne elektrostatisk opladning kan der anvendes antistatiske pudsebånd, som giver betydelig bedre overfladefinish, arbejdsmiljø og økonomi.

Ved anvendelse af antistatiske produkter kan det uladede pudsestøv let kan føres væk af pudsemaskinens normale udsugningssystem, og støvet forsvinder derfor fra arbejdsstykket og pudsemaskinen.

Luften bliver renere, og det forbedrede arbejdsmiljø øger levetiden på slibematerialet og medfører et reduceret energiforbrug.

Antistatiske pudseprodukter er lige så fordelagtige til ren træpudsning som til lakslibning. Ofte kan man bibeholde god overfladefinish, selv om man anvender en kornstørrelse grovere end modsvarende konventionelle produkter (f.eks. P 120 i stedet for P 150).

De første prøvepudsninger med antistatisk pudsematerialer bør dog foretages med samme kornstørrelse, som anvendes ved pudsning med konventionelle slibeprodukter.
Fakta
Anvendelse af antistatiske pudsematerialer betyder:
  • Mindre porefyld af pudsestøv i de bearbejdede emner
  • Renere maskiner og arbejdslokaler
  • Bedre arbejdsmiljø med reduceret mængde af det luftbårne pudsestøv
  • Ingen ubehagelige elektriske stød

Opbevaring

Slibepapir og slibelærred er følsomme over for variationer i temperatur og luftfugtighed. Da de er opbygget af tre forskellige lag med hver deres egenskaber, opstår der let spændinger og deformnationer ved forkert opbevaring.

Pudsematerialer er specielt fugtfølsomme og i nogen grad også følsomme over for store temperaturudsving. Derfor bør opbevaringen ske under kontrollerede forhold, da der ellers er risiko for at få materialet helt eller delvist ødelagt.
Fakta
Slibematerialet opbevares ifølge FEPA bedst under følgende forhold, som bør kontrolleres regelmæssigt:
- Temperatur: 18- 22°C
- Relativ luftfugtighed: 45-65 %
Ved for lav luftfugtighed vil slibebåndets sider krumme konvekst (fra rygmaterialet og opad) , mens det ved for høj luftfugtighed krummer konkavt (fra rygmaterialet og nedad). Sådanne krumninger indvirker uheldigt på pudsningen og på båndenes standtid. Høj luftfugtighed kan få skadelig indflydelse på slibekornenes forankring i rygmaterialet, mens for lav luftfugtighed udtørrer bindemidlet, og gør papiret sprødt hvormed det lettere går i stykker.
Fakta
Slibematerialet kræver mindst 12-24 timer i værkstedet til akklimatisering.
Lad pudsebåndet køre i fem minutter i tomgang med tilkoblet udsugning inden arbejdet påbegyndes.

Pudseprincipper

Bredbåndspudsning

Bredbåndspudsere er udviklet stærkt i de senere år og har overtaget en betydelig del af de manuelle maskiners arbejde.

På bredbåndspudsere kan der bortslibes flere mm direkte fra et savet arbejdsstykke, og derved kan man eksempelvis undgå den kassation pga. af udrivning ved kviste og knaster, som man får ved høvling.

Med en blød pneumatisk pude og moderne fremføring af emnet kan man finslibe arbejdsstykker med tynd finer uden gennemslibning.

Ved skrubslibning er kombinationsryggen velegnet. Ved finere operationer er papirbånd bedre egnet.

Ved slibning med høje fremføringshastigheder (over 20 m/min.) kræves der ofte lærredsbånd af hensyn til holdbarheden.

Krydsslibning

Ved at sammenbygge bjælkebåndsslibemaskine og bredbåndspudser opnår man at få slibelinier, som giver en færdigslebet overflade i ét gennemløb.

Ved tvær- og længdeslibning fjernes fiberrejsningerne bedre, og man udnytter begge maskintypers fordele.

Både over- og underliggende maskiner kan kombineres. Samme kornstørrelse på både tvær- og bredbånd giver ofte det bedste resultat.

Kantpudsning

Små omføringsruller og hårde kontaktelementer giver hårde påvirkninger på ryggen, hvorfor man i almindelighed må bruge lærredsbånd. Profilet på den kant, der skal pudses bestemmer båndkvaliteten.
Gå til: