Konstruktions- og skæremateriale

Det er vigtigt at anvende værktøj med det rigtige skæremateriale.

Valget afhænger af, hvad der skal bearbejdes. Hvis der benyttes forkert skæremateriale i forhold til det materiale, der skal bearbejdes, kan der ske skade på værktøj og selve emnet.
Fakta
Med det rigtige skæremateriale opnås en optimal overfladekvalitet og lang standtid.

Værktøjsstål (VS)

Værktøjsstål egner sig ikke generelt ikke som skær på skærene værktøjer til træbearbejdning - dog med den undtagelse at værktøjsstål bruges til båndsavsklinger fordi de skal være smidige og elastiske for ikke at knække.

Værktøjsstål består af kulstofstål, det vil sige jern med kulstof som legeringselement.

Værktøjsstål med kulstofindhold op til ca. 1,0 % benævnes som ulegeret værktøjsstål. Værktøjsstål er udmærket til håndværktøj, som f .eks. håndhøvlejern, stemmejern og lignende, da det er sejt, finkornet og langspånet stål.
Fakta
Værktøjer med værktøjsstål giver ingen slibeproblemer, ud over at det aldrig må slibes så varmt, at det bliver blåt. Hærdningen (hårdheden) bliver da ødelagt.

Højtlegeret værktøjsstål (HL)

Højtlegeret værktøjsstål tidligere betegnet som CV - chrom-vanadium stål blev hovedsageligt brugt til håndfilede rundsavsklinger.

Mange værktøjers kroppe er fremstillet af HL og derefter påloddet eller bestykket med HS, ST, HW eller DP
Fakta
HL er et forholdsvis blødt stålmateriale, der har den fordel, at det vil bøje ved ekstreme belastninger/havari i stedet for at springe i småstykker

Hurtigstål (HS)

Hurtigstål HS (tidligere HSS - højtlegeret hurtigstål) Der er to typer HS.
  • Den ene type indeholder 12% wolfram og er lidt blødere end den anden
  • Den anden type indeholder 18 % wolfram og er hård og sprød, men har en standtid der er 5-8 gange længere end typen med 12 % wolfram
HS benyttes hovedsageligt til bløde træsorter, men kan også anvendes til hårde sorter uden sløvende kernestoffer som eg og bøg, dog med mindre standtid.
Fakta
HS kan ikke benyttes til bearbejdning af pladematerialer som MDF, spånplader, krydsfiner og træsorter som teak.
Bruges HS til disse materialer, vil skæret blive ødelagt efter få meters bearbejdning.

Stellit (ST)

ST er et skæremateriale, der kun benyttes i mindre omfang inden for træindustrien.
Det har en længere standtid end HS, men dog ikke så lang en standtid som HW.
Fakta
ST benyttes hovedsageligt i rundkuttere med vendeplatter, klinger og til tænderne på båndsavsklinger. ST er bedst i bløde træsorter

Hårdmetal (HW)

Hårdtmetal HW (tidligere HM)

Hårdmetal er en pulvermetallurgisk legering, der består af wolframkarbid med kobolt som bindemiddel.

Indholdet af kobolt er bestemmende for legeringens egenskaber. Højt indhold af kobolt giver en sejere og blødere HW-legering.

Tantalkarbid tilsættes desuden de meget hårde legeringer. Det granulat der anvendes i dag er blevet meget finere end det var tidligere, hvilket betyder at platterne kan slibes med mindre kilevinkler og derved får de væsentlig længere standtid.
Fakta
Der findes HW-kvaliteter, der egner sig til bestemte formål og til forskellige materialer.

Fremstilling

Fremstillingen af HW foregår ved at fint malet Wolframkarbid og kobolt, blandes med paraffin og presses til den ønskede størrelse og form, som platterne til værktøjet skal have.

Derefter sker der en forsintring (opvarmning til ca. 800° C). Efter denne proces har platterne samme hårdhed som kridt. Der kan let ske en mere nøjagtig forarbejdning, hvis dette ønskes.

Færdigsintringen, der giver platterne den endelige hårdhed og styrke, sker ved ca. 1400° C.
Fakta
Efter færdigsintring er HW-platterne så hårde, at det kun er diamantslibeskiver, der kan slibe i platterne. HW kan tåle varme op til 700-800° C uden at miste hårdheden.

Slibning

Ved slibning skal man være påpasselig med at platterne ikke bliver for varme. Det er hovedsagligt overfladen på HW-platten der bliver varm ved slibning, og for meget varme kan give spændinger, så platten krakelerer.
Fakta
HW har 25 til 50 gange længere standtid end almindeligt HS.

Diamant (DP)

Diamantværktøj (tidligere PKD)
Udviklingen af DP-værktøjerne er sket i takt med den udvikling, træindustrien de seneste år har gennemgået med indførelsen af mere automatiske og nøjagtige maskiner med elektroniske styringer.

Da DP-værktøjerne har høj standtid, kan man derved få større udnyttelse af maskinerne. DP er et skæremateriale af ekstrem hårdhed og relativ høj styrke.

DP-værktøjerne tåler ikke chokpåvirkninger i form af slag og stød.

DP-værktøjer egner sig bedst til bearbejdning af ensartede materialer som for eksempel mdf-plade. Udviklingen har vist, at der ved bearbejdning af hårde træsorter, specielt i forbindelse med kantbearbejdning, kan opnås gode resultater.

Ved bearbejdning af bløde træsorter trykker DP-værktøjerne træoverfladen, hvilket kan kræve større efterfølgende pudsearbejde, såfremt man vil have samme overfladekvalitet som ved tilsvarende bearbejdning med HW-værktøjer.
Fakta
Ved bearbejdning er det indholdet af mineraler og andre stoffer i materialet der bearbejdes, der vil være afgørende for værktøjets standtid
For at sikre, at værktøjernes æg ikke alt for nemt slås i stykker, er det vigtigt, at kilevinklen på værktøjets enkelte skær er så stor som muligt.

Ved anvendelse af små spånvinkler vil værktøjet under bearbejdning trykke træoverfladen, og det er bl.a. derfor, at DP-værktøjer ikke altid er velegnet til bearbejdning af bløde træsorter. For at kompensere for den manglende spånvinkels størrelse udstyres DP-værktøjerne, hvor der er muligt med aksevinkler.

Forsøg har vist at aksevinkler på 30° på fugefræsere giver et godt resultat ved bearbejdning af hårde træsorter.
Fakta
Ved forskellige bearbejdninger er der opnået standtider, der ligger mellem 100 – 300 gange længere for DP bestykkede værktøjer i forhold til værktøjer med HW.
Gå til: